I nogle forhold indtræffer der et øjeblik, hvor den ene uden varsel mister alle følelser for den anden. Præcis dette skete for Mads. Han havde aldrig været i et romantisk forhold før han fyldte sytten. Selvom han var vellidt blandt pigerne, valgte han at fokusere på at forbedre sig selv og sine studier, drevet af drømmen om engang at blive kirurg et fag, der krævede stram disciplin. Først da han begyndte på Københavns Universitet, på sin mors forsigtige råd, begyndte han så småt at vise interesse for piger.
Til sidst fandt han én, der virkelig fængede ham. Han blev fanget af Signe, som tilfældigvis var i samme læsegruppe. Hendes overraskelse var tydelig, da han tog kontakt, for han havde sjældent samtaler med piger og holdt sig mest til sine mandlige venner. De begyndte at tale sammen, og Mads inviterede hende endda ud at spise på en restaurant noget hun med glæde sagde ja til. Med tiden voksede deres venskab stille og roligt til et mere seriøst forhold, og de indrømmede åbent, at de var kærester.
Mads’ mor var ellevild, for hun havde haft en uro for, at hendes søn skulle ende ensom. Men straks efter eksamen forsvandt Signes følelser som dug for solen uheldigt, men ikke uhørt. Da Mads indså forandringen, blev han dybt såret, og det tog ham lang tid at komme sig. Selvom han var blevet voksen, var det første gang i hans liv, han mærkede smerten fra et knust hjerte. Alt omkring ham flimrede, som sad han på en bænk ved søerne med et ur, der gik baglæns, og folk talte med mundene bag på hovedet, mens Signe sad i en robåd fyldt med margueritter og drev væk, og han kunne ikke gøre andet end at se til og mærke en underlig tomhed dybt inde, som en drøm der nægter at slippe sit tag.
