FRIMÆRKET
Emil har forladt Rikke, sukkede mor tungt, som om hun trak havluft ind gennem brystet.
Hvad mener du? forstod jeg ingenting.
Jeg forstår det heller ikke. Han har været på forretningsrejse i en måned. Kom hjem helt forandret. Sagde til Rikke, ja undskyld, jeg elsker en anden, mor kiggede tomt ud i rummet, øjenlågene plirende som et stykke forvitret strand.
Sagde han virkelig det? Det må da være en misforståelse. Forfærdeligt, min vrede mod Rikkes mand Emil boblede under overfladen.
Sille ringede, sagde at farmor havde det dårligt, havde ringet efter ambulance. Rikke kan ikke synke, det er noget med nerverne, sagde hun, mor satte sig, blinkede hurtigt.
Ro på, mor. Ja, det var måske ikke så heldigt at Rikke, som man siger, satte manden på en piedestal i hjørnet. Hun gjorde sig altid til rundt om ham. Og nu? Ja, nu får hun sin del. Hun er sølle nu. Jeg håber Emil ikke mener det alvorligt med den nye Han elsker jo Rikke og Sille, jeg kunne ikke tro det, jeg hørte.
Emil og Rikke havde haft stormende forelskelse og vildskab. De fandt sammen efter blot to måneders bekendtskab. Deres datter, Sille, blev født. Alt var godt, tilværelsen lydløst bølgende som kornmarker i forårsvind men så!
Et rullende vandløb fra bakke til dal
Naturligvis skyndte jeg mig til min søster. Så svært at tale om de ømme ting med én, der spejler dig.
Rikkeline, hvad er der sket? Sagde Emil noget? Er han blevet sindssyg? spørgsmålene væltede
ud af mig.
Åh, Tove, jeg er i chok. Hvor kom hun fra, den kvinde? Har hun kastet en trolddom? Emil er nærmest forhekset af hende. Man kan ikke standse ham. Han sagde, Rikkeline, livet skal flyde, ikke forsvinde. Han kastede tøj i tasken og tog afsted. Jeg føler ansigtet er blevet slæbt henover rå beton. Jeg forstår intet tårerne løb og løb ned af kinderne.
Rikkeline, vi må vente. Måske vågner din løbsk ræv op. Underet finder ofte vej, jeg trak min grædende søster ind til mig.
Røb halen kom aldrig igen.
Emil slog sig ned i Aarhus. Med en ny kone.
Malene var atten år ældre end Emil. Det gjorde ingen forskel. Kærligheden flød mellem dem som noget naturligt fra en jysk sø. Sjælen har ingen alder, sagde Malene ofte.
Emil var blindet af sin anden kvinde hun blev hans fyretårn.
Malene var særegen. Hun mestrede både at elske og ikke-elske. Som vild timian på heden. Kunne bage de blødeste ord, men også skære som kniv gennem rugbrød.
Emil beundrede Malene. Han spurgte tit med et drømmende blik:
Hvor gemte du dig, min Malene Jeg har jagtet dig gennem mit halve liv
Rikke imellemtiden svor hævn mod mænd. Mod dem alle.
Hun var skøn. Alle kiggede efter hende både kvinder og mænd.
På arbejdet flørtede hun med chefen, Henrik.
Rikkeline, gifte dig med mig. Du kommer til at svømme i kroner. Ikke en løgn, du skal gå som en svane.
Jeg vil ikke giftes, Henrik, jeg har fået mere end nok
Lad os hellere tage ned til havet. Jeg vil have Sille med, hun skal have havluft, Rikke blinkede listigt til Henrik.
Så lad os tage afsted, min skat
Søren, den enkle, hjalp mere praktisk til: lavede gulve, fikset rør i Rikkes lejlighed. Spurgte aldrig om ægteskab han var gift i forvejen.
Rikke snoede snoren lystigt fra den ene til den anden.
Kærlighed var der ingen af. De hjalp til at holde sorgen i skak, sno den til reb og bære den med sig.
Inderst inde savnede Rikke Emil. Hun så ham i sine drømme. Vågnede med våde tårer over kinden. Minderne rumlede som tunge Københavnsspor gennem hjertet. Uafrysteligt blev hun trukket imod ham.
Hvordan løsner man sig fra et menneske? Hvad gjorde jeg galt? Jeg var lydig, omsorgsfuld, opfyldte hans mindste ønske. Vi skændtes aldrig
Årene gik.
Rikke levede videre. Smilende finurligt til Henrik, sendte Søren tilbage til hans familie, når han kedede hende.
Sille blev tyve år, da hun besluttede at besøge sin far. Hun købte en togbillet fra Hovedbanegården. På vejen spekulerede hun over, hvordan hun skulle tiltale blandingsdamer som Malene.
Hun kom til en ny by, duftende af fremmedhed. Ringede på døren.
Du må være Sille, sagde en interessant kvinde i døren.
Mor er smukkere, tænkte Sille.
Er du Malene? spurgte Sille forsigtigt.
Ja, kom ind. Din far er her ikke, men han kommer snart, Malene førte hende ud i et køkken med rødternet dug.
Hvordan har du det? Og hvordan har din mor? Malene tilbød kaffe, te, hvad som helst.
Sig mig Malene, hvordan fik du min far til at forlade os? Han elskede jo min mor, det ved jeg, Sille så hende lige i øjnene.
Sille-pige, intet kan forudses i kærligheden. Der er ingen garantier. Nogle gange opsluger en følelse én; et møde kan ændre alting, himlen trækker tråde, skæbner bytter dansere midt i valsen. Det kan ikke forklares, Malene satte sig tungt.
Men man kan da standse sig selv? Man har ansvar overfor sin familie Silles blik borede sig ind i den kvinde, hun lærte at hade.
Nej, min pige, det kan man ikke, svarede Malene tørt.
Tak for din ærlighed, Sille nægtede kaffe.
Sille, vil du høre et drilsk råd? En mand er som et frimærke: jo mere du spytter på ham, jo hårdere sidder han fast! Malene grinede hæst. Man skal nogle gange være stål, andre gange fløjl for en mand For resten, din far og jeg har skændtes bravt.
Tak for rådet. Må jeg vente på far? Sille følte sig urolig.
Ved ikke om han kommer. Han bor på hotel for tiden. Her, jeg har adressen, sagde Malene og rakte hende et krøllet notat.
Sille blev mærkeligt lettet. Nu kunne hun møde sin far alene, uden Malenes blik.
Farvel og tak for kaffen, sagde hun hurtigt.
Hun fandt hotellet, bankede på.
Emil blev glad for at se sin datter, tøven hang i luften.
Sille, jeg havde tænkt mig at komme hjem i dag Du ved, efter et skænderi og ja
Far, det er jeres sag. Jeg ville bare se dig, Sille tog ham sagte i hånden.
Hvordan har mor det? spurgte Emil, som om det var pludseligt vigtigt.
Det går fint, far. Vi har vænnet os til at være uden dig, svarede Sille med et dybt suk.
De havde en blid aften snakkede, lo, græd i hotellets lille værelse.
Far, elsker du stadig din Malene? spurgte Sille pludselig.
Meget. Undskyld, min pige, Emils stemme var beslutsom.
Klart. Men jeg må gå. Mit tog venter, hun begyndte at samle sine ting.
Kom og besøg os, Sille. Du er mit kød og blod, Emil bøjede hovedet.
Ja ja, selvfølgelig Sille forsvandt ud i natten.
Da hun kom hjem, bestemte hun sig for at følge Malenes råd:
Ikke elske, ikke investere, ikke tro på tomme løfter. Bare blæse på det hele
Men efter tre år kom en ganske særlig mand. Mads. Han var sendt fra oven, kun for hende.
Sille fornemmede det straks. Hun vidste det, som man kender vilde jordbær i Klitplantagen:
Når det rigtige kommer, smager alt andet af ingenting.
Mads omsluttede hende med sit hjerte, slap hende aldrig. Han rørte hendes sjæl uden at sige et ord.
Sille forelskede sig. Uden vilkår. Helt og aldeles.
