Vi forelskede os i hinanden, dengang vi stadig var studerende på universitetet i København. Vi havde så lidt penge, at vi ikke engang havde råd til en rigtig brudebuket, så min forlovede, Mikkel, plukkede vilde blomster til mig fra Assistens Kirkegård. De var så smukke, og jeg følte mig så elsket. Jeg var gravid, da vi blev gift, og efter brylluppet flyttede vi ind hos min mor på Amager. Imens jeg stadig læste til eksamen, støttede min mor os og hjalp til med det hele. I starten gik det rigtig godt imellem os vi nød hinanden, gik ofte ture på Islands Brygge, og vi passede vores lille søn sammen. Mikkel hjalp meget med drengen, og vi vågnede hver morgen sammen for at se vores søn smile.
Mikkel prøvede på alle mulige måder at tjene penge til familien. Han arbejdede først som lagerarbejder i en grosistvirksomhed i fire år. Senere besluttede han sig for at starte sit eget: et lille grønttorv på Østerbro. Det gik overraskende godt, og forretningen voksede hurtigt. Vi byggede et lille hus nord for byen, og vi købte vores første bil en brugt Peugeot, men den betød frihed. Vi begyndte at give os selv små glæder i hverdagen, og for første gang talte vi ikke så meget om penge. Mikkel sagde til mig, at jeg kunne sige mit job op og tage mig af huset i stedet. Jeg var enig. Vores søn, Jonas, blev færdig på CBS, hvor han havde læst økonomi, og bagefter ansatte Mikkel ham som regnskabsfører i forretningen.
Men forleden dag, efter bare nogle få dages arbejde, kom Jonas til mig og fortalte noget, der gjorde ondt: Mikkel havde en affære. Jeg blev sat i en umulig situation, hvor jeg skulle vælge, om jeg skulle kræve skilsmisse, eller lade som ingenting. Jeg valgte at tie. Jeg håbede, at det ville gå over, og at han vendte hjem til os igen. Men to måneder senere fortalte Mikkel mig sandheden selv. Ikke nok med det kvinden var gravid med hans barn. Mikkel sagde, at han ikke ønskede skilsmisse, fordi vi havde det godt sammen. Han ville bo med hende, men stadig hjælpe mig økonomisk og støtte Jonas.
Jeg føler mig efterladt og hjemløs i mit eget liv. Jeg bliver ved med at se for mit indre blik den første dag, vi mødtes, og de vilde blomster fra Assistens Kirkegård, som han gav mig.
