Signe havde i to år været kun sygeplejerske for sin svigermor.
Det lykkedes Signe at blive gift med en meget seriøs mand. Alle hendes veninder misundte hende. Hendes mand ejede sit eget firma, et dyrt, luksuriøst hus, flere biler og et sommerhus på Møn. Og dette alt sammen allerede som toogtredivetårig.
Signe havde derimod lige afsluttet sin uddannelse og et år arbejdet som folkeskolelærer. Om sommeren blev de gift. Efter brylluppet mente hendes mand, at der ikke var nogen grund til, at hans kone skulle arbejde for småpenge. Han insisterede på, at hun blev hjemme og gjorde sig klar til at få børn. Signe havde ikke noget imod denne ordning.
Det første år af ægteskabet var som et eventyr. Signe og hendes mand rejste rundt, kom hjem med mange minder og dyre indkøb. Signe havde dog ingen steder at bruge sine nye kjoler. Hendes veninder arbejdede hele dagen, og i weekenderne passede de deres familier. Hendes mand gik ofte til forretningsmiddage, men han tog aldrig sin kone med.
Signe begyndte at kede sig. Hun kunne ikke få børn, og hendes følelser for sin mand begyndte at forsvinde. Dag efter dag, når hun havde klaret dagens gøremål, gik hun alene fra rum til rum og tænkte over sin fremtid. Et år mere gik. Hendes mand var sjældent hjemme om dagen, og om aftenen kom han træt og mut hjem. Han sagde, at forretningen gik slet ikke så godt, som han gerne ville.
Først bad han hende om at bruge færre penge. Så begyndte han at kræve, at hun redegjorde for alt, hvad hun købte. Han regnede på hver udgift og overbeviste hende om, at de sagtens kunne leve fint for halvdelen af beløbet. Signe blev bekymret. Hun ville gerne tilbage til arbejdet, men kunne ikke finde job indenfor sit fag.
Hun besluttede at tage på kursus, men lige da blev hendes mands mor alvorligt syg. Signe måtte passe hende i to år. Hendes mand flyttede sin mor ind i deres hus. Signe gjorde alt, passede den syge. Imens kom hendes mand hjem endnu sjældnere.
Da svigermoderen døde, blev hendes mand endnu mere fjern. Han talte næsten ikke til Signe, virkede trist og undgik øjenkontakt. Han brugte endnu mere tid på kontoret og var næsten aldrig hjemme.
Signe forstod ikke, hvad der var sket, før hun gik hen til sin afdøde svigermors gamle lejlighed, hvor hun ikke havde været længe. Bag en lukket dør hørte hun et barn græde. Signe blev overrasket, for hun troede lejligheden stod tom. Alligevel trykkede hun på ringeklokken.
En ung kvinde åbnede døren. Det viste sig, at hendes mand allerede før svigermorens sygdom havde skabt en ny familie og installeret dem i hans mors gamle lejlighed.
Det kom som et chok for Signe. Hun vidste, at ægteskabet ikke kunne reddes. Hun rejste til Aarhus til sin tante, næsten uden ejendele, blot med en lille taske. Hun ønskede ikke, at noget skulle minde hende om ægteskabet eller hvor dårligt hendes liv var endt
I Aarhus fandt Signe langsomt tilbage til sig selv. Hun begyndte at arbejde igen og opdagede, at livet kan ændre sig pludseligt, men at indre styrke og vilje kan føre til nye begyndelser. Signe lærte, at man aldrig skal give slip på sig selv og at ægte lykke findes i friheden til at vælge sin egen vej.
