Mor var altid meget striks med mig. Far var ofte bortrejst på forretningsrejser, og mor passede mig alene. Far elskede mig, men hver gang han kom hjem, bragte han altid masser af gaver med til mig. Mor viste ikke sin kærlighed på samme måde. En dag rejste far afsted, og han kom aldrig tilbage.
I skolen havde jeg aldrig nogen venner. Jeg gik rundt som en tigger, i en gammel uniform mor havde fundet på gaden. Hun sagde altid: “Tag det på, du har. Jeg skal først skabe orden i mit liv, og jeg har ikke penge til dig.” Så jeg bar tålmodigt det grimme tøj hele femte klasse.
Senere gav en nabo mig uniformen fra hendes datter, der lige var blevet færdig med skolen. Jeg brugte den indtil jeg blev student. Med hensyn til sko måtte jeg nøjes med det, jeg havde, som holdt nogle år indtil de blev alt for små. Til sidst bestod jeg gymnasiet med topkarakterer og besluttede at læse videre. Jeg valgte økonomi som min retning. På universitetet bar jeg stadig de tøj, venner gav mig, når de var blevet trætte af dem.
En dag mødte jeg Mads, der var blevet færdig nogle år før mig. Vi begyndte at ses, og til sidst mødte jeg hans forældre. Da jeg besøgte dem første gang, skammede jeg mig over mine gamle, slidte sko. Mine fødder var våde, men hans mor lod som ingenting. Næste dag inviterede hun mig igen og gav mig et par nye sko som gave.
Jeg var bange for, at Mads forældre ikke ville kunne lide mig, men hurtigt begyndte de at behandle mig som et familiemedlem. Jeg forstår stadig ikke, hvad jeg har gjort for at fortjene det. De gav os et hus i bryllupsgave, og efter jeg blev færdig, tilbød min svigermor mig arbejde i hendes firma, hvor jeg fik en god løn. Endelig havde jeg råd til at købe det, jeg manglede. Jeg vil aldrig stoppe med at takke Gud for at han har ledt mig sikkert gennem livet.
Da min mor hørte, at jeg var gift, havde et godt job og min egen lejlighed, kom hun hurtigt for at bede om økonomisk hjælp. Men vores samtale blev overhørt af min stedmor, som straks bad min mand og søn komme hjem. Til sidst forklarede min mand til min mor, at hun ikke skulle forvente mere fra mig. Han sagde, at han var taknemmelig for at have en datter, men hun skulle aldrig mere komme i vores hjem. Siden da har min mor ikke kontaktet mig, og nu glæder jeg mig bare til snart at blive mor selv.
