Alle har en sød kone, men jeg endte åbenbart med en klovn.
Hun pralede over for alle, sagde, at vi efter brylluppet nemt kunne købe en lejlighed, fordi gæsterne ville give os penge i gave, og at familien ville hjælpe. Men i virkeligheden sagde hendes forældre, at når nu hun havde fundet på ideen om at gifte sig med endnu en værdiløs ejendomsmægler som kun var tyve år gammel og uden uddannelse, så måtte vi selv finde ud af boligsituationen. De grinede bogstaveligt talt af os, og til sidst måtte jeg tage min kone med hjem til mine egne forældre.
Min bror bor allerede derhjemme med sin gravide kæreste, og vi bor meget tæt. Mine forældre antydede, at det ville være rart, hvis vi fandt vores eget sted, måske bare en lejebolig, men jeg havde besluttet at spare op til at få et lån, så vi senere kunne købe vores eget hus. Min kone vidste godt, hvad min plan var, og fortalte mig flere gange, hvor gerne hun ville flytte. Men hvad gjorde hun? Hun købte aktier for vores opsparing.
Hvorfor? For at vi kunne fordoble vores penge.
Min mor var tæt på at besvime, da jeg fortalte hende det. Jeg selv fik ondt i maven, for aktierne falder i værdi, og hvis vi skal sælge nu, taber vi. Alternativet er at gamble og håbe, de en dag stiger, men det kan vi jo ikke være sikre på. Så nu sidder vi altså her, hvor alle vores venner har fået familier og egne lejligheder, og alt vi har, er nogle dårlige aktier!
Min kone græder nærmest dagligt og fortryder, at hun lod sig narre. Hun har endda betalt de personer, der lærte hende hvor hun skulle investere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på skilsmisse. Min kærlighed er ikke så stærk, når jeg ikke kan give slip på den her situation, og det eneste, jeg tænker på, er alle de penge, jeg har tjent og sparet op gennem årene, som nu er forsvundet ud i den blå luft.
Når jeg ser tilbage, indser jeg, at ægteskabet haltede fra start og den her situation er bare endnu en bekræftelse på, at jeg er havnet i en endeløs uheldsperiode, efter jeg giftede mig med en pige, der, ja, ikke tænker sig om.
Morale? Hvis man ikke er enige om økonomien eller boligsituationen fra starten, så får man det svært i Danmark. Det tager jeg med mig fremover.
