Der findes en særlig type mennesker, som man bare ikke kan holde ud at være sammen med. De fleste undgår såkaldte giftige personer. Jeg vil fortælle en historie inspireret af en nær venindes oplevelse.
Jeg har et nært forhold til en af mine slægtninge. Vi taler åbent sammen og besøger hinanden tit. Denne gang var jeg taget forbi Astrid til en kop te. Jeg havde købt en wienerstang og tog den med.
Det viste sig, at jeg havde valgt et dårligt tidspunkt, for Astrid havde allerede gæster. Hendes nabo, Inger, var inde hos hende. Inger er en ældre dame, som drikker lidt for meget. Hun bruger stort set hele sin folkepension på vin. Inger kan ikke lide at drikke alene, så hun banker ofte på hos naboerne på opgangen og leder efter drikkeselskab. Hun er virkelig påtrængende.
Jeg prøver at undgå Inger, for jeg kan simpelthen ikke holde hende ud. Hun snakker uden stop og tænker sig ikke om. Derfor behandler jeg hende altid lidt køligt. Jeg var faktisk allerede ved at gå, men Astrid insisterede på, at jeg blev. Jeg gik med til at blive lidt endnu jeg havde alligevel ikke planlagt at blive længe. Mens tekanden stod på komfuret, begyndte Inger at snakke løs.
Det er de færreste, der kan holde ud at være i selskab med en sådan person. Hun får mig altid først til at blive irriteret og bagefter til at grine hendes udsagn er så sære. Jeg forstår ikke, hvordan Astrid orker hende. Hvis det var mig, havde jeg aldrig lukket så anmassende en nabo ind i min lejlighed.
Jeg besluttede hurtigt at gå. Jeg orkede ikke mere pjat. Senere fortalte Astrid mig, hvad der var sket efter jeg var taget hjem: En anden veninde, Birthe, var kommet forbi. I starten var stemningen god, men så begyndte Inger på sit.
Det endte med, at Astrid og Birthe blev uvenner.
Du tror det er løgn, men Inger fik os begge op i det røde felt vi var tæt på at komme op at toppes. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før…
Endelig forstod jeg, hvad giftighed virkelig betyder. Inger er et klassisk eksempel. Hun kan skabe splid ud af det blå. Faktisk kender hele opgangen hende, og alle holder sig på afstand. Det er kun Astrid, der har haft tålmodighed med hende.
Men nu begyndte Astrid langsomt at indse det også. Hun fortalte mig:
Prøv at høre, Birthe og jeg har været veninder i årevis. Vi har været igennem alt sammen. Og alligevel fik Inger på mærkelig vis sat os op mod hinanden over småting… Jeg spurgte Birthe bagefter, hvordan hun havde det, og hun sagde, det var som om, hun havde været i trance. Det er da mærkeligt, ikke?
Astrid forstod til sidst sandheden: Man kan ikke tale fornuftigt med alle mennesker. Nogle skal man bare holde sig fra. Jeg indså også selv, hvor glad jeg egentlig er for mit nabolag her er naboerne heldigvis fornuftige.
Senere ringede Astrid og fortalte, at Inger var flyttet. Hendes lejlighed var sat til salg, og hun boede nu hos sin datter. Familietrøbbel havde været årsagen. Opgangen blev rolig og fredelig. Sådan er det en enkelt person kan skabe uro for mange på én gang.
Det miljø, vi befinder os i, betyder mere, end vi tror. Jeg ønsker alle gode naboer og en tryg familie. Livet er for kort til at spilde sine kræfter på dem, der kun trækker én ned.
