Jeg har altid været en godhjertet person og har aldrig været grådig. Hvis der var noget, jeg kunne give til folk, der havde brug for det, så gjorde jeg det uden tøven nogle gange må man dele med sine medmennesker, som det også står i Bibelen.
Derfor beslutter jeg mig en dag for at give en jakke væk uden at tage penge for den. Måske har nogen ikke noget varmt tøj til vinteren, og den ligger bare ubrugt i mit skab. Jeg har højst haft den på et par gange. Den blev købt til en fornuftig pris.
Så jeg vælger at lægge et opslag ud online i en af de lokale Facebook-grupper. Jeg skulle ikke vente længe en kvinde skriver til mig direkte via besked, og vi aftaler at mødes klokken 21.
Klokken bliver dog pludselig midnat, da nogen ringer på døren. “Hvem er det?” spørger jeg. “Vi aftalte jo, at du ville give mig jakken. Vi blev enige om klokken ni, men nu er klokken tolv om natten. Synes du ikke, folk måske sover på dette tidspunkt? Lad os tage det i morgen.”
“Nej, ikke i morgen. Jeg vil have den i dag!”
Hun virkede næsten vred, men jeg beslutter mig alligevel for at give hende jakken. Jeg rækker hende jakken, og hun siger: “Nej, jeg har ikke tænkt mig at stå ude på gaden og prøve den jeg skal da prøve den først.”
Hvad er der at prøve, tænker jeg den er jo gratis. “Skal jeg prøve den i opgangen? Du kunne da i det mindste invitere mig ind i din lejlighed.” “Mine børn sover,” svarer jeg. “Fint, så tager jeg elevatoren op,” siger hun bestemt.
Kvinden fnyste af mig, snuppede jakken og gik sin vej uden at sige tak.
På trods af alt det, der skete, gav jeg hende alligevel jakken. Men så grov opførsel har jeg aldrig mødt før i mit liv. Jeg beslutter mig for, at jeg aldrig giver noget væk igen. Det virker som om folk bare ikke sætter pris på det!
