Da jeg var ung, mødte jeg ham der den charmerende fyr, som gav mig så mange komplimenter og fik mig til at føle, jeg var den eneste i verden. Han var den perfekte kæreste, troede jeg. Men så snart han fik, hvad han ville have, forsvandt han bare ud af mit liv. Jeg var knust efter bruddet, men jeg anede ikke dengang, hvilke konsekvenser det ville få. Jeg blev helt rundtosset, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. I starten sagde jeg ikke noget til nogen jeg var simpelthen i chok. Men jeg kunne jo ikke skjule maven for evigt, især ikke da jeg allerede var fire måneder henne, så jeg blev nødt til at sige det til min mor. Hun gik straks til min far med det, og det eneste jeg fik fra ham, var beskyldninger og grimme ord.
Mine forældre pressede mig drevet af frygten for sladder i Aalborg og for at tabe ansigt i familien til at få en abort, selvom det ikke var sikkert for mit helbred. Jeg gav modvilligt efter, og bagefter græd jeg i dagevis, helt fortabt i sorgen over at have svigtet mit eget barn. Jeg beder stadig Gud om tilgivelse for det valg. Det føltes, som om livet bare gik i stå. Jeg havde ingen lyst til at leve længere. Og mine forældre? De stod bare der, kolde og ligeglade. Det eneste, de gik op i, var ikke at tabe ansigt over for naboerne.
Efter noget tid samlede jeg kræfter til at flytte hjemmefra. Det tog mig et par år, men det lykkedes. Jeg fik en uddannelse på Aarhus Universitet og har nu en god karriere alt det, jeg havde drømt om dengang. Men der er én ting, man ikke kan købe sig til, uanset hvor mange kroner, man tjener: en familie. Den chance mistede jeg for længst. Jeg har haft kærester, og jeg har fået frierier, men hver gang mændene fik at vide, at jeg ikke kunne få børn, forsvandt de bare som dug for solen. Jeg kan ikke lade være med at give mine forældre skylden de tog glæden ved at blive mor fra mig. Jeg havde slet ikke lyst til at have kontakt med dem. Da min far så fik et hjertetilfælde, og min mor tryglede mig om at hjælpe, sagde jeg nej. De havde svigtet mig. For at dulme min dårlige samvittighed sender jeg dem lidt penge hver måned, men det er også det. Forældre bør støtte deres børn, ikke vende dem ryggen, når det virkelig gælder. Mine forældre fattede aldrig, hvor meget de ødelagde for mig.
