Da jeg var ung, mødte jeg den største charlatan. Han behandlede mig som en prinsesse, overøste mig med komplimenter og opførte sig som enhver kvindes drømmemand. Men da han havde fået, hvad han ville, forsvandt han sporløst ud af mit liv. Jeg var knust efter bruddet, men dengang forstod jeg slet ikke omfanget af det hele. Chokket ramte mig først rigtigt, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. I begyndelsen sagde jeg ikke et ord til nogen. Men efterhånden gik det op for mig, at jeg ikke kunne skjule det ret meget længere især fordi jeg nærmede mig fire måneder. Jeg stod i et svært dilemma, men til sidst tog jeg mod til mig og fortalte det til min mor. Hun gik straks videre til min far, som udelukkende kvitterede med anklager og hårde ord mod mig.
Skam og frygten for sladder styrede mine forældres beslutning. De pressede mig til at få en abort, selvom det var risikabelt for mit helbred. Jeg sagde til sidst modvilligt ja, men dagene efter var jeg sønderknust og tårerne ville ikke stoppe. Jeg følte virkelig, jeg havde svigtet mit eget barn. Jeg beder stadig Gud tilgive mig for det, jeg har gjort. Livet gik nærmest i stå for mig. Jeg havde ikke lyst til noget. Mine forældre var ligeglade alt, de gik op i, var om familien kunne holde facaden udadtil.
To år senere tog jeg mig sammen og flyttede langt væk fra deres hjem i Odense. Jeg gjorde min uddannelse færdig på universitetet i Aarhus og fik bygget en fin karriere op for mig selv.
Efterhånden fik jeg næsten alt det, jeg havde drømt om gode veninder, feriebolig ved Vesterhavet, fast arbejde og langt mere end jeg kunne have forestillet mig som ung. Men en ting kunne jeg ikke få fat på, ligegyldigt hvor mange kroner jeg havde familien. Den mulighed mistede jeg for længe siden. Jeg har datet flere gode mænd, har fået frierier, men hver gang jeg har fortalt, at jeg ikke kan få børn længere, så forsvandt de ud af mit liv. Alt det skyldes mine forældre. De tog fra mig muligheden for at mærke glæden ved at være mor. Jeg har ikke lyst til at se dem mere, ikke engang tale med dem. Selv da min far fik et hjerteslag, og min mor ringede og tiggede mig om at tage mig af ham, sagde jeg nej. De har svigtet mig. For at lette min egen samvittighed sender jeg dem en lille overførsel hver måned, omkring 2.000 kroner. Men jeg tænker tit, at forældre burde støtte deres børn, især når det virkelig gælder ikke vende dem ryggen. Mine forældre anede ikke, hvor meget ondt de i virkeligheden gjorde mig.
