Min mor døde, da jeg kun var otte år gammel. Min far begyndte at drikke, og der var tit ikke noget mad derhjemme. Jeg var nødt til at tigge mad i skolen, havde svært ved at følge med i timerne, gik i gammelt tøj, og til sidst begyndte lærerne at lægge mærke til mig.
Flere gange dukkede folk fra kommunen op derhjemme, og til sidst fik min far nogle ret skrappe krav, ellers ville han miste forældremyndigheden. Heldigvis tog han sig sammen, holdt op med at drikke, og flere af de kommende tilsyn gik uden problemer.
Efter noget tid sagde min far, at han gerne ville have mig til at møde en kvinde, han var begyndt at se. Vi tog hjem til tante Maria. Jeg var ret modvillig, manglede stadig min mor og kunne egentlig ikke lide ideen om, at min far så hende.
Men allerede første gang jeg talte med Maria, mærkede jeg et eller andet varmt og trygt ved hende. Hendes søn, som var et år ældre end mig, blev hurtigt min gode ven, og sammen begyndte vi at gå til atletik i den lokale klub i Odense. Min far var lettet over, at jeg kunne lide hans nye kæreste, og efter en måned flyttede vi ind hos Maria, mens vi lejede min fars gamle lejlighed ud, så vi kunne få lidt ekstra penge hver måned sådan ca. 3500 kroner.
Desværre nåede min far aldrig at blive gift med Maria. Han blev kørt ihjel af en fuld bilist, mens han kom cyklende hjem fra arbejde. Jeg var, rent juridisk, ikke noget for Maria, så jeg blev sendt på børnehjem. Da jeg rejste, lovede Maria, at hun nok skulle hente mig, så snart hun fik muligheden.
Og hun holdt sit løfte. Efter to måneder i den kolde, lidt hårde atmosfære på børnehjemmet kunne jeg flytte hjem til Maria igen. Hun blev virkelig min redning min anden mor. Hendes søn, Emil, blev for mig som en rigtig bror.
Nu er vi voksne og har fået vores egne familier, men Maria vores Mor Maria er stadig det menneske, jeg holder allermest af i verden. Hun har altid været der for os begge, aldrig haft et ondt ord tilovers for sin svigerdatter eller svigersøn. Min mand og Emils kone kalder hende begge bare Mor Maria, fordi hun er så godhjertet og rummelig. Hver gang jeg hører nogen kalde hende sådan, kan jeg se, hvordan hendes øjne lyser op af glæde.
