Min veninde glemte at lægge røret på, og Rigmor opdagede mærkelige ting om sin familie
Efter jeg hørte denne mærkelige drømmehistorie fra min veninde, blev noget i mit syn på folk ændret, ikke kun for mig, men også for min mand. Vi begyndte at holde afstand, fortalte langt mindre om vores hverdag og tanker til venner. Nej, vi mistede ikke tilliden, og vi har stadig et godt forhold til dem, men vores indre liv blev lukket for andre. Alt sammen startede med dørene, der på mærkelig vis åbnede sig på klem, på grund af et ubehageligt sammentræf, der ramte min veninde og hendes ægtemand.
De havde haft nære venner i mange år. Mændene arbejdede på samme kontor, kvinderne gik på seminar sammen. Så blev veninden gift, og året efter kom et barn til verden. Hun præsenterede sin gode veninde for en kollega fra mandens arbejde, og der opstod sød musik.
Men så forlod venindens mand sit job og fandt et bedre betalt. Hun selv fandt også arbejde, hvor lønnen var god, men kontakten mellem parrene ebbede ud. Min veninde havde nemlig fået flere børn fire i alt og tog det ene sygefravær efter det andet, hvilket cheferne blev trætte af. Til sidst blev hun fyret under en eller anden mærkelig undskyldning.
Mandens arbejde tårnede sig op, så han kunne forsørge de fire børn og sin kone, men egentlig gik det meget godt. De købte et stort, mærkeligt hjem, kærligt faldefærdigt, og passede hus og have sammen. Deres lønninger udlignede sig, men de blev aldrig rigtigt velhavende.
Det andet ægtepar fik ikke børn, byggede karriere, og tog ofte på mærkelige ferier til Kruså og Skagen, hvor logik ikke altid fandtes. De nød livet i deres eget tempo, dansede om nattebålet i Gerlev og lod dagen sove.
En mærkelig solrig dag besluttede parret at invitere deres gamle venner til sommerhuset på Møn. De forestillede sig grill i haven, svømmeture i den drømmende Præstø Fjord, og gåture i skoven, hvor træerne hvisker på fynsk. Solen blinkede lidenskabeligt. Kvinden ringede til veninden og fortalte om idéen. Hun blev glad, men sagde, hun lige skulle tale med sin mand og ville ringe tilbage. Telefonen blev lagt på køkkenbordet, men samtalen havde ikke sluppet røret endnu. Pludselig begyndte samtalen at flyde videre, og Rigmor hørte usete hemmeligheder om sig selv og familien, blandet sammen på drømmeagtig vis.
Det viste sig, at vennerne betragtede deres liv som malplaceret. Pga. børnene mente de, at familien næsten boede i fattigdom fra måned til måned, at huset nærmest var et sørgeligt palæ, som man ikke burde invitere nogen til. At børnene var dårligt opdraget, at de burde give halvdelen væk til et børnehjem. At kvinden selv var for kedelig, sagde ikke andet end ord om børn.
Hendes mand var bare en træls knold, man ikke kunne tale med. Så blev forbindelsen pludselig afbrudt, og ægteparret som havde hørt det hele, sad måbende, ude af stand til at handle, ville straks konfrontere vennerne. Men lige dér ringede telefonen venindens mand var i røret og sagde, at de kom på besøg i weekenden. Manden svarede som om alting var ganske normalt og lagde på.
Ægteparret diskuterede situationen og besluttede at vente og se. Vennerne ankom, mat realiteten var lidt for mærkelig: de havde medbragt billige makrelfileter i tomat, discountslik til børnene. Manden spurgte straks:
Nå, er lønnen så lille, at I ikke kan købe ordentlige varer? Bare rolig, vi har fyldt bordet godt op for jer, nu kan I spise, og bagefter hjælper I til der er meget at gøre her.
Parret sad som lammede, for nu blev alt mærkeligere. Veninden blandede sig:
Hvorfor har I slet ikke børn?
Vi har ikke lyst endnu, tiden kommer måske senere, svarede veninden.
Altså, jeg kan godt regne det ud. Kun bonderøve får børn i dagens Danmark. De kloge lever for sig selv sagde kvinden og gik drømmende mod vinduet.
Efter de ord stod alt klart for ægteparret, men de forstod ikke, hvor vennerne havde fået det fra. Underlige undskyldninger bølgede frem og tilbage, som om nogen drømte det hele frem og snart havde vennerne forladt huset.
Hvad tænker du om alt dette? Gjorde parret det rigtige eller skulle de have været mildere mod deres gæster? Burde de måske have sagt noget? Hvad ville du have gjort i et besynderligt, dansk drømmehus på Møn, hvor alt har været lidt ved siden af sig selv?
