Ej, jeg bliver lige nødt til at fortælle dig en historie om Lærke du ved, hende fra Vesterbro som gik igennem nogle ret vilde ting.
Da Lærke skulle føde sit første barn, endte det med at være en virkelig hård fødsel. Lægerne sagde bagefter, at hun desværre ikke ville kunne få flere børn. Da hendes mand, Thomas, hørte det, blev han totalt fjern og kold over for Lærke. Der gik et halvt år, hvor stemningen bare blev mere og mere trykket derhjemme. Og ikke nok med det, så gik det op for Lærke, at Thomas faktisk havde gang i en affære og den anden kvinde var ovenikøbet gravid. Med tvillinger! Thomas tænkte ikke et sekund over det og forlod bare Lærke og deres lille datter, Astrid. Så stod Lærke pludselig alene med hele ansvaret og opdragelsen af Astrid.
Allerede som lille var Astrid mega nysgerrig på livet. Lærke meldte hende til alle mulige aktiviteter. Astrid elskede at lege med dukker, stillede dem altid i rundkreds og legede skole med dem. Lærke kunne slet ikke få nok af sin pige og nød virkelig tiden med hende.
Astrid var typen, der altid var i centrum i klasseværelset og fik let venner. Hun var også sådan lidt en leder i klassen. Senere begyndte hun at ses med en fyr ham hedder Mikkel, tror jeg. Han var lidt speciel, sådan lidt tilbagetrukket. Alt, hvad de lavede sammen, var at gå til festivaler og forskellige ungdomsarrangementer. Astrid spillede trommer, og Mikkel guitar. De fik ret hurtigt et band op at køre, og de begyndte faktisk at få succes og spille koncerter rundt omkring på små steder i København. Livet var bare ubekymret og fedt for dem på det tidspunkt.
Men årene gik, og Lærke begyndte at blive ret bekymret for Astrid hun gik jo bare der med musikken, uden at tænke på familie eller børn. Da Astrid var 29, kunne Lærke simpelthen ikke lade være mere og sagde til hende: Min skat, nu må du altså snart begynde at overveje det der med at få et barn.
Astrid svarede: Må mor, vil du have, jeg skal blive som moster Karen? Hun har fire børn og kan ikke se verden ud over dem. Er det virkelig dét, du ønsker? Hun sidder bare derhjemme, laver mad, rydder op og passer børnene.
Lærke sagde: Men hvorfor skulle du ende som Karen? Du kan jo nøjes med et enkelt barn.
Astrid blev lidt irriteret og sagde: Mor, du bliver nødt til at acceptere, at vi ikke har lyst til børn. Og hvis det på et tidspunkt ændrer sig, så kunne vi da sagtens adoptere et barn fra et børnehjem.
Lærke prøvede virkelig, men: Ville det ikke være bedre, hvis du fik dit eget barn? Overvej det nu lige.
Astrid lukkede samtalen: Mor, jeg gider simpelthen ikke snakke mere om det.
Til sidst besluttede Astrid at fortælle sin mor sandheden måske ville noget ændre sig med tiden, men hun havde brug for, at Lærke forstod hendes valg.
