Jeg har kendt Anders siden vi var børn. Vi boede i samme gård i Odense, og det lå lige til højrebenet, at vi blev venner. Da vi blev teenagere, hyggede vi os ofte i vennegruppen og tog ind til gågaden i midtbyen. Nogle gange slentrede vi lidt omkring, andre gange sad vi bare på en bænk og snakkede. Vi tog ikke rigtigt pigerne seriøst dengang; vi gik mest op i, hvad drengene ville synes det handlede om ikke at tabe ansigt foran vennerne.
Senere blev jeg indkaldt til værnepligt, mens Anders på en eller anden måde fik flettet sig udenom. Efter soldatertiden fik jeg arbejde og blev siden gift. Min kone og jeg var sammen i ti år, og vi fik to børn. Men efterhånden kunne vi mærke, at vi gled længere og længere væk fra hinanden. Skænderierne blev flere, og vi indså begge, at vi ikke længere skulle være sammen. Vi blev skilt ret hurtigt.
To år senere, hvor jeg stadig var fri mand, stødte jeg tilfældigt ind i Anders igen. Han havde virkelig forandret sig over de tolv år; han var blevet noget større om livet.
Vi satte os på en café og begyndte at snakke. Det viste sig, at Anders også var blevet skilt og nu ledte efter en ny kvinde. Endnu et år gik. Jeg fandt en dejlig kvinde, og vi blev gift. Så, ved et nyt tilfælde, mødte jeg Anders igen, og nu havde han også fundet sig en kæreste. Men jeg brød mig ærligt talt ikke om hans kone. Hun var meget overvægtig.
Hvad kan du egentlig lide ved hende? spurgte jeg ham en dag.
Anders fortalte, at hun var fantastisk til at holde huset pænt og lave god dansk mad.
Og så giver hun mig fred i sjælen! sagde han. Jeg kan sidde og drikke øl i ro og mag, se fodbold, eller tage i byen med gutterne. Hun er perfekt. Hun forbyder mig aldrig noget.
Jeg må indrømme, at det overraskede mig lidt. For mig er en kvinde nemlig noget helt andet end det. Selvfølgelig betyder det da noget, at hun kan lave mad og holde hjemmet rent, men det vigtigste er, at vi elsker hinanden.
Nogen sætter huslighed og lækker mad allerøverst på listen, og det er sikkert også fint for dem. Men jeg ønsker, at min elskede og jeg er på samme bølgelængde. Vi skal være som ét, respektere og forstå hinanden. Jeg synes det er fantastisk, når et par deler interesser; når vi laver mad sammen eller gør rent som et team. Det er noget, min kone og jeg tit gør.
Når to mennesker cykler side om side og træder i pedalerne i samme retning, er der langt større chance for, at de når målet sammen.
Er du ikke enig? Det er i hvert fald den vigtigste lektie, jeg har lært.
