For nylig har vores familie stået overfor nogle uventede udfordringer, og vi har mistet den indkomst, vi ellers kunne regne med. Lad mig lige fortælle dig lidt mere om, hvad der er sket. Jeg er pensionist, og de penge, jeg får fra staten, rækker ærligt talt kun til mine medicin. Med alderen har jeg fået problemer med blodtrykket, så jeg er nødt til at tage medicin resten af livet.
Min søn og svigerdatter har længe ønsket sig barn nummer to, men det har virkelig ikke været nemt for dem. Da min svigerdatter så endelig blev gravid, mistede hun sit arbejde. Den yngste er allerede 4 år og går stadig hjemme, og den ældste han er 16 arbejder som cykelbud efter skole og har sparet alle sine penge op. For nylig købte han så en computer.
Min svigerdatter sagde til mig, at han selv har tjent pengene, og at han ikke har bedt os om noget, så selvfølgelig har han ret til at bruge dem, som han vil. Samtidig har min søn mistet sit arbejde fuldstændigt. Inden den yngste blev født, tjente han godt og kunne forsørge hele familien han havde endda lidt opsparing. Men så blev han syg, og lægerne gav ham en grim diagnose. Det meste af deres opsparing gik til behandling og medicin. Da lillebror fyldte et år, måtte min søn indlægges på hospitalet i flere måneder, og det blev betalt via hospitalet, men da han havde været væk fra jobbet så længe, blev han fyret.
Faktisk så stoppede de med at give ham de vigtige sager, og derfor mistede han sin bonus. Nu har lægerne sagt, at han skal opereres, og det vil tage mindst et år måske halvandet før han kan leve normalt igen. Det er virkelig hårdt for os alle, men operationen skal til, og hans arbejdsgivere ønsker ikke at vente så længe på ham. Svigerdatteren bliver derfor nødt til at finde et job.
Hun tænker allerede over, hvordan vi skal klare os med hendes løn alene. Det hele føles enormt presset… Imens køber min ældste barnebarn så en dyr computer for sine egne penge. Han tænker tilsyneladende ikke over, hvordan han kunne gøre noget for at hjælpe familien. Gør jeg noget forkert? Burde han ikke tænke på os og tage lidt mere ansvar, bare en smule?
