13. februar
Jeg havde besluttet mig for ikke at vise nogen følelser især ikke foran min eksmand, som altid forventede, at jeg skulle forblive iskold. Alt, jeg ønskede, var lidt ro, men jeg vidste ikke, hvad der ventede mig. Mange par går fra hinanden, når kærligheden forsvinder, og det perfekte familieliv, som præsenteres i magasinerne, viser sig uopnåeligt. Da skilsmissen blev uundgåelig, fandt jeg et nattejob på et plejehjem i udkanten af Aarhus. Men én udfordring blev ved med at fylde: min lille søn, Mads, havde stadig brug for omsorg hele tiden. Børnehaven lukkede allerede klokken 17, og jeg havde simpelthen ingen til at tage sig af ham bagefter.
Med få muligheder tilbage ringede jeg til min eksmand, Peter, og spurgte, om han kunne tage Mads, mens jeg var på arbejde efter klokken 17. Hans svar var isnende nærmest ligegyldigt, som om det ikke var hans ansvar. Hvorfor skulle jeg tage Mads? Det er jo dit problem, ikke mit, sagde han. For et øjeblik blev jeg helt forvirret, men fandt hurtigt fodfæstet igen og forklarede med ro i stemmen, at vi begge to har lige ansvar for vores søn. Jeg sagde også, at børnepenge burde være selvfølgeligt men at jeg ikke ville ofre min tid for ham. Mads trivsel kom i første række for mig.
Det var en hård tid, hvor jeg balancerede arbejde, søvnløse nætter og at være mor. Der har været mange svære øjeblikke med nedbrud, angst og fysiske symptomer fra stress. Til sidst kunne jeg ikke mere og måtte søge hjælp hos lægen. Lægens forklaring at Peter nu havde travlt med sin nye familie og derfor ikke kunne tage ansvar for Mads ramte hårdt. Det føltes sårende at vide, at han betragtede sit eget barn som en forhindring for sit nye liv og knap gad bidrage med noget, hverken praktisk eller økonomisk.
Sådan endte jeg i en lille kamp, hvor min egenrådige og principløse eksmand triumferede, mens vores søn var taberen. Jeg forstår stadig ikke, hvordan vores ægteskab nogensinde kunne give mening, og om jeg nogensinde skal forstå hans beslutninger især når det gælder vores barn. Men én ting er sikkert: Jeg lader ikke længere hans egoisme styre mit liv. Jeg har lært at håndtere modgang og er fast besluttet på at give Mads al den kærlighed og omsorg, han har brug for, mens jeg langsomt begynder at bygge mit eget liv op igen.
