Jeg troede, mit ægteskab gik godt, indtil en bekendt stillede mig et overraskende spørgsmål

Jeg giftede mig virkelig ung, fordi det var ægte kærlighed. Vi var kærester i fire år, før vi blev gift, og vi har oplevet utrolig meget sammen.

Nu har vi boet sammen i over seks år, og jeg stoler fuldstændig på min mand og på mig selv. Min mand, Anders, er virkelig sød og omsorgsfuld. Han hjælper altid til derhjemme uden brok. Han er måske ikke den modigste eller stærkeste mand, og man kan heller ikke kalde ham for en flotfyr, men han har det største hjerte og en helt utrolig god energi. Han smitter mig altid med sin optimisme og tro på, at tingene nok skal gå, også selvom det hele ser lidt sort ud.

Men han har svært ved at tage beslutninger og rykke sig ud af sin comfort zone. Han er meget tilbageholdende og altid enormt ordentlig. Der er faktisk ikke noget, der har ændret sig ved ham de her seks år, vi har boet sammen.

Han gider ikke rigtig tage sig af sig selv eller sin sundhed, og bare tanken om forandring kan få ham helt ud af den. Han er næsten ti år ældre end mig. Jeg er 26, og jeg elsker mit liv har et fedt job, har lige købt min egen bil, og jeg betaler også af på boliglånet for vores hus. Forleden sagde min veninde Rikke til mig: Hvorfor har du egentlig brug for ham?

Det ramte mig virkelig, og siden da har jeg ikke kunnet slippe tanken om, hvorfor jeg egentlig har brug for ham. Jeg sidder bare her og vender det igen og igenJeg har vendt og drejet det spørgsmål i mit hoved, og jeg er begyndt at se tingene med nye øjne. Måske er det rigtigt, at vi ikke udvikler os helt i takt, og at jeg længes efter mere eventyr, end Anders nogensinde vil forstå. Men hver gang jeg kommer hjem, og han møder mig i entreen med det der skæve smil og spørger, hvordan min dag har været, føles det hele alligevel rigtigt. Måske er kærlighed ikke altid stormfuld eller fyldt med dramatik. Måske består den også af roen i at vide, man har en, der altid står der, selv når livet slår knuder.

Jeg behøver ikke at have brug for ham. Jeg vælger ham, hver dag ikke fordi jeg mangler noget, men fordi jeg elsker den, han er. Fordi vi er to meget forskellige mennesker, der på en eller anden mærkelig måde passer sammen. Det var aldrig fordi, jeg havde brug for ham. Det var, fordi jeg ville ham. Og lige nu tror jeg, at det er mere end nok.

Rating
Mirabile dictu
Jeg troede, mit ægteskab gik godt, indtil en bekendt stillede mig et overraskende spørgsmål