Og hvordan skal jeg forklare alle, hvorfor du ikke er med til min mors fejring? spørger Peter forvirret.
Tak, det smagte virkelig godt, siger Peter, og skubber tallerkenen fra sig. Karen, jeg skal lige tale med dig.
Ved du hvad, Peter? Jeg tror godt, jeg ved, hvad det handler om.
Nå? Hvad da?
Om din mors fødselsdag.
Ja. Det er allerede den tiende i dag, og hun har fødselsdag den attende, siger Peter.
Og jeg har fødselsdag den tyvende. Det husker du vel? spørger Karen.
Selvfølgelig, skat
Peter, lad være med at begynde jeg siger det bare med det samme: Nej!
Men du ved jo ikke engang, hvad jeg vil foreslå, siger han.
Jeg har ikke lyst til at høre det! Jeg vil bare sige, at jeg har reserveret et bord på en restaurant til lørdag til ti personer. Otte er mine venner, og de sidste to er os. Hvis du altså mener, du skal komme. Ellers fejrer vi uden dig.
Det pikante ved situationen er, at svigermorens fødselsdag er den attende september, og Karens er den tyvende.
Det er nu tredje år i træk, hvor Peter går helt i spåner, når september begynder, fordi han skal forsøge at planlægge to fester uden at gøre hverken mor eller kone kede af det. Indtil videre er han ikke lykkedes med det.
Karen, mor foreslår, vi fejrer begge fødselsdage sammen, på lørdag, hjemme hos hende. Det er faktisk ret fornuftigt. Hvorfor bruge penge på at samle familien to gange samme uge? Derudover er det svært for alle på en hverdag, mens alle har fri lørdag.
Peter, hvem har sagt, jeg har lyst til at have dine fætre, kusiner, niecer og nevøer til min fødselsdag? Jeg har inviteret mine venner dem kender du jo udmærket, svarer Karen.
Mor bliver ked af det, sukker Peter.
Og at jeg blev ked af det sidste år og året før tæller ikke? Har du glemt det?
Synes da, det hele gik okay sidste år.
Okay? Kom lad os se tilbage! For to år siden: vi blev gift i april. Så kommer september. Din mor runder et stort, rundt år. Hvad sagde du så til mig?
Karen, mor fylder tres og vil gerne fejre det sammen med familien derhjemme, så lad os ikke planlægge andet den lørdag!
Jeg tog fri fra arbejde og stod så gennem både fredag og lørdag formiddag i din mors køkken og skrællede, skar, kogte, marinerede og meget mere.
Og lørdag løb jeg frem og tilbage mellem stue og køkken som serveringsdame. Og ved du hvad, ingen sagde tillykke med min fødselsdag!
Det gjorde min søster dog, påpeger Peter.
Nej, hun smilede bare, da du sagde det og sagde: Det var jo i sidste uge. Hvad skal vi snakke om det for?
Men jeg talte så med mor, og sidste år fik du da sagt tillykke ved bordet.
Apropos sidste år! Fredag den tyvende og jeg var igen chefkok og køkkenhjælper. Da jeg spurgte Birthe, hvorfor din søster ikke hjalp til, ved du hvad hun sagde?
Signe skal have lavet negle i dag! Hun kan ikke komme og hjælpe med hænderne i den forfatning. I morgen skal hun forbi sin kosmetolog og frisør.
Signe dukkede op til festen helt perfekt stylet. Og jeg var tæt på at misse hele det sociale, fordi jeg svuppede rundt og hjalp din mor. Ja, denne gang fik jeg da tillykke.
Selv glassene blev løftet, men så var jeg glemt igen. Og bemærk, sidste år og året før var der altså ingen gaver til mig fra din familie. Kun fra dig og mine egne forældre. Så sig til din mor: hun skal ikke regne med mig i år!
Men hun har svært ved det selv?
Peter, Birthe har både dig altså sin søn og Signe, sin datter. Jeg tænker, I klarer sagen sammen. Jeg har altså fødselsdag denne lørdag og vil fejre den med mine venner.
Men hvordan skal jeg forklare alle, hvorfor du ikke er med til mors fest? spørger Peter.
Peter, vær nu voksen! Ingen tænker på mig der undtagen hvis de mangler en tallerken eller noget fra køkkenet. I har et så sammenknyttet familiehold, at jeg altid føler mig lidt udenfor.
Karen får overbevist Peter, at hun altså har lov til at holde sin fødselsdag, som hun vil. Men hans mor og søster mener ikke, svigerdatteren bare kan melde sig ud.
De næste dage indtil den tyvende bruger svigermor og svigerinde på at overtale Karen til at makke ret og møde op til BIRTHES frokost.
Karen, ringer Birthe og siger, vi har fået en så dejlig tradition! Vi har fejret sammen to år i træk hvorfor laver du så pludselig om? Hvad er problemet?
Birthe, det er meget simpelt: først vil jeg fejre med mine egne venner. Derudover vil jeg gøre det på restaurant ikke hjemme, hvor jeg bliver køkkenpige. Jeg vil gerne tale med mine gæster i ro!
Men vi hygger os da også hjemme med familien! svarer svigermor.
Birthe, I hygger, jeg løber rundt! Jeg har ikke brug for den slags fest.
Jeg havde aldrig troet, du kunne finde på ikke at hjælpe din mands mor! siger Birthe, tydeligt fornærmet.
Signe er endnu mere direkte:
Karen! Nu stopper du! Mor har lavet menu! Far har handlet hele Indkøbslisten. Begynd at planlægge retten!
Mor har sendt indkøb til Peter. Du kan lige så godt opgive modstanden og undgå ballade med min mor. Lørdagen går hurtigt, bagefter kan du lave alt det med veninderne, du vil.
Signe, jeg har sagt til Birthe, hvad jeg gør i år. Du kan sagtens hjælpe hende.
Det værste er Peter: han skal vælge, hvor han skal være til stede. Han vil ikke såre nogen.
Selvom Karen aldrig kræver, at han bliver hos hende, forstår han jo godt, hun ville blive såret, hvis han vælger mors fest.
Karen nævner ikke lørdagens planer igen. Fredag eftermiddag ringer Birthe på Karens arbejde:
Karen, hvor er du? Jeg håber, du har opgivet den tåbelige restaurant-idé? Jeg venter på dig, vi skal i gang, ellers når vi ikke det hele!
Birthe! Jeg er på arbejde! Jeg har sagt, at i år hjælper jeg ikke med madlavningen! Få Signe til det.
Peter vil ikke bryde sig om din holdning til hans mor og hele familien! siger svigermor.
Det kan godt være, men fordi jeg er gift med Peter, betyder det ikke, jeg hele tiden skal please hele din familie!
Jeg har mit liv, mine interesser og mine venner i øvrigt også vores fælles venner. Jeg vil ikke smide alt dette væk for at være jeres hushjælp!
Samtalen slutter på den lidt kolde note.
Lørdag tager Peter sin gave og tager hjem til mor. Karen tager kl. fire hen til restauranten, hvor bordet er reserveret.
Hendes gæster kommer til tiden. Kun stolen ved siden af hende står tom. Ingen stiller spørgsmål de kender alle til sagen.
De ønsker Karen tillykke og giver hende gaver. Stemningen er høj, men Karen kigger jævnligt mod døren håber stadig, Peter dukker op.
Og det gør han, med næsten en times forsinkelse, men med hendes yndlingsbuket af te-roser.
Karen, jeg måtte nærmest stikke af! Du blev nævnt mange gange. Tante Ruth spurgte Birthe, hvorfor der ikke var champignonsalat som sidste gang hun ville have opskriften.
Og maden var knap så overdådig som normalt. Signe sad og var sur hun knækkede to negle, da hun hjalp mor.
De næste to år er Karen kun med som konsulent ved familiesammenkomster, for snart venter hun sig og får en søn.
Sit næste jubilæum femogtres år fejrer Birthe på restaurant.
Hvad skulle der til, før hun blev tilfreds? Det hele var så godt, og så gik hun sådan amok! sukker svigermor stadig.
Hvad synes I gjorde Karen det rigtige? Skriv jeres tanker i kommentarfeltet, giv et like og følg siden jeg sætter stor pris på hver eneste følger!
