De kæreste mennesker. En fortælling
Tænk, sådan kan livet forme sig. Det kunne jo have været helt anderledes. Naboen undrer sig altid over, hvor heldige de er. Børnene hjælper til, og børnebørnene kommer tit forbi.
Også i dag kommer det mellemste barnebarn, Viktor, forbi. Bedstefar hjælper ham med matematik. Og så øver de pull-ups sammen på stativet i gården nedenfor deres boligblok.
Anna Margrethe og Poul Erik er lige fyldt lidt over halvfjerds. Unge endnu! Og de har tre dejlige børnebørn.
Allerede i aftes bagte Anna Margrethe småkager sammen med sine to barnebarnspiger, den yngste Mille og den ældste Signe. Så er der noget til teen og til at byde Viktor på.
Anna, vi burde finde en globus til børnene, rev Poul Erik hende ud af tankerne, Viktor og Mille har svært ved at forstå bare et kort. Der skal en stor globus til!
Og en bold også. Viktor og jeg så drengene spille basketball nede i gården. Han vil så gerne prøve.
Dørklokken ringer. Viktor er hjemme fra skole:
Hej bedstemor! Hej bedstefar! Jeg købte jeres yndlings-frøsnappere med birkes på vejen.
Han hænger jakken på knagen, vasker hænder uden at nogen skal minde ham om det. Præcis som bedstemor har lært ham.
Nå, hvordan gik det i skolen? Hvilke karakterer fik du?, spørger Poul Erik.
Bedstefar, to tretaller i matematik. Du hjælper mig med opgaverne, ikke? Viktor ser nedslået ud, jeg er helt forvirret, bedstefar!
Jamen, hvordan kan det være? Vi gennemgik det jo alt sammen sidst? Nå, kom lad os kigge på det igen, vi finder ud af det.
Poul, han er jo lige kommet! Lad ham da spise først, kommer Anna Margrethe ind.
Nå, så skal jeg også have en skål suppe med skyr til, Poul Erik blinker til Viktor.
Efter frokost sætter Viktor sig til matematik med bedstefar. Anna Margrethe følger dem med kærlige øjne.
Snart starter sæsonen i kolonihaven. Åh, hvor bliver det godt! Luften derude er sød og frisk. De yngste, Mille og Viktor, vil være med i haven. Og den store, Signe, plejer at komme i weekenden med sine forældre. Hun er snart sytten nu.
Signe læser til sygeplejerske, og hun har praktik på hospitalet. Hun kan rigtig godt lide det. Vil gerne læse videre bagefter hun drømmer om at blive læge, hjælpe andre. En sej og god pige. Hun skal nok lykkes.
Anna Margrethe går hen til skænken og tager et foto i ramme i hånden:
Åh min søn, Jesper, hvis du dog kunne se, hvordan vi lever! Tilgiv os, måske gjorde vi noget forkert. Måske kunne vi ikke hjælpe dig. Du klarede det ikke, Jesper, Anna Margrethe løfter hovedet og blinker, nej Jesper, jeg græder ikke. Jeg håber og tror, du ser det, og glæder dig over det. Livet er så blandet, fyldt med sorg og glæde. Du nåede at se så lidt. Men sådan var det nu engang. Det er for sent at lave om.
Anna, hører du ikke efter? Julie og Mads er kommet. Og Mille med.
Bedste!, den lille barnebarnspige kaster sig i armene på Anna Margrethe og krammer hende tæt.
Se bedstemor, Mille drejer Annas ansigt mod sig, se, kan du lide min nye frisure? Ligesom din! Jeg ligner dig. Jeg elsker dig så meget, bedstemor, Mille holder hende endnu tættere. Anna kæmper for ikke at græde.
Nu må du ikke drille bedstemor mere, Julie og Mads griner, glemte du ikke, at du ville give hende noget?
Åh, bedstemor, giv slip, Mille springer ned, finder et papir i mors taske, se, det har jeg tegnet i børnehaven. Det er dig, det er bedstefar, her er mor og far, det er Signe, Viktor og mig! Jeg har tegnet vores familie til dig og bedstefar. Se, er det ikke flot? Kan du lide det, bedstemor?
Rigtig meget. Hvor ligner vi hinanden! Poul, kom og se hvad vores barnebarn har lavet. Jeg sætter den i en ramme det er vores familie. Fantastisk.
Nå, Anna Margrethe, vi må hjem. Viktor, er du klar? Husk din taske. Kom i morgen og spis frokost hos os børnene har lavet koncert. Så, vi ses og tusind tak!
Døren lukker. Anna Margrethe og Poul Erik drikker te sammen.
Er det ikke utroligt, Poul, at vi har så stor en familie?
Jo, Anne
Kan du huske Jesper, da han kom med Julie første gang? Jeg var så glad. Tænkte, han måske ville ændre sig. Et helt år var alt godt. Og så blev det bare som før. Det selskab, de piger …
Anna, lad nu være, græd ikke, Poul Erik samler hende ind til sig.
Da Julie gik, og der var ballade, vores Jesper … ja, han blev stukket ned. Og så var han væk.
Hvad er det dog, Anna?, Poul Erik tørrer hendes tårer væk.
Åh, Poul, Mille gav mig den tegning. Jeg er bare så lykkelig for, vi fandt Julie, da hun ventede sig efter Jesper var væk. At hun fandt Mads, og nu har vi ikke bare Signe, men også Viktor og Mille som vores. De er vores familie, uanset hvad.
Og du ved hvad, hvis vi skulle igennem alt det, så må jeg bare sige: Vi er de lykkeligste bedsteforældre i verden!
For vores store familie de er de kæreste mennesker findes!
Hvor der er kærlighed og sammenhold, findes der ingen sorg.
