Sønnnen til min veninde er virkelig en dejlig fyr. Han klarede sig godt i skolen, blev student, fik sig et arbejde og knoklede hårdt. Nu er han en succesfuld virksomhedsejer, har et sommerhus på Fyn og en lækker lejlighed i centrum af København jeg siger jer, det er næsten for godt til at være sandt.
Men der er altid et men han giftede sig med en pige. En frygtelig pige, fra en rodet familie, vred, jaloux og kold. Det er ikke blot min venindes ord, som føler hun har mistet sin eneste søn til hende, men altså det er åbenlyst.
Først sørgede den kvinde for, at hans venner forsvandt ud af billedet. Hvorfor skal de altid komme og drikke? De er bare ude på at låne penge I har da andet at bruge dem på de udnytter dig.
Så kom turen til familien. Hans familie har altid været stor og tæt sammen man samles til påskefrokost, fejrer fødselsdage, ringer sammen ofte alt det der, det rene danske hygge.
Men hans kone himlede med øjnene ved hver invitation. Hun opfandt altid noget vigtigt, når de blev inviteret, og blev mirakuløst ramt af migræne, så snart nogen ville komme forbi på besøg.
Inden længe var det kun moren, som indimellem kom forbi, for hun savnede sit barnebarn og naturligvis sin søn.
Men konen kunne altid lave en scene.
Ikke hysterisk, uden råben, men med den der isnende tone: Jeg har sagt det til dig så mange gange, men du fatter det åbenbart ikke lad nu være med at komme med de billige gaver. Vi bruger kun dyre ting, og så slæber du det bras med her.
Sønnen stod bare og nikkede: Mor, for Guds skyld.
I går mødtes jeg med hende og en anden veninde. Min veninde græd, mens hun viste mig en sms med rystende hænder. Svigerdatteren havde skrevet, at de havde besluttet, det var bedst, hvis hun ikke længere kom på besøg.
Grædende sagde hun, at sønnen havde ringet og sagt: Mor, du gør min kone ked af det. Hun skal altid bruge flere dage på at komme sig, når du har været her.
Men det værste er ikke engang det. Vi sad der, jeg sukkede og syntes, det var synd for hende tænk at have fået sådan en svigerdatter.
Så sagde vores fælles ven pludselig: Hvad har det med hende at gøre? Du har jo selv opdraget din søn sådan hård og følelseskold.
Jeg protesterede: Hun fatter jo ikke en bjælde. Hvad skulle han dog gøre? Han gjorde det for sit familieliv, verdensfreden, og I skulle bare have set, hvor sød han var i sjette klasse, da han tegnede et kort med et hjerte og en blomst til sin mor til Mors Dag.
Jeg har det endda endnu, jeg kan vise det lavede det selv, og hvis ikke det var for konen
Veninden trak bare på skuldrene og sagde: Hvis en mand ikke selv er et dårligt menneske, så kan ingen kone tvinge ham til at være det. Og så gik hun.
Og pludselig føltes det næsten, som om nogen havde revet bindet fra mine øjne.
Hele livet er jeg vokset op med forestillingen: En god mand kan blive gift med en dårlig kvinde.
Men se os nu.
Det viser sig, at folk handler dårligt, fordi de vælger det selv. Ikke fordi de bliver tvunget af en dårlig kone.
