På en grå og hektisk tirsdag var der optræk til dramatik i butiksgulvet hos den store modeforretning i indre København. En skive æble fløj pludselig gennem luften og ramte Signe, den unge ekspedient, der stod bag disken. Kunderne vendte sig forskrækkede, kolleger stivnede både butikschefen og forretningsdirektøren bevidnede det hele.
Du skulle virkelig ikke tro, at hun kunne være så uhøflig, hviskede en af de ældre damer bagest i køen. Kvinden, der havde kastet æblet, så ellers yderst præsentabel ud: mørkeblå jakkesæt, nyklippet pagehår og skinnende manicure, og hendes stiletter glitrende på det polerede gulv. Hvad var der sket? Personalet huskede hende tydeligt; de havde set hende sidste gang for cirka to måneder siden, hvor hun tilbragte fem timer i prøverummet for at finde den perfekte kjole.
Er I virkelig så dovne og uopdragne? havde hun smækket dengang. Ingen havde dog været uvenlige mod hende; hun havde købt kjolen, betalt de 1.800 kroner og var gået. Men nu var hun tilbage med kjolen i hånden. Man skulle tro, det var på grund af en fejl, men nej hun havde blot haft kjolen på i to måneder, var blevet træt af farven, og ville returnere den, til trods for at butikken kun accepterede returneringer inden for 30 dage.
Signe afviste høfligt hendes krav. Beklager, men returneringsfristen er overskredet. Så skriv nu bare, at det er på grund af en fejl, foreslog kvinden insisterende. Det kan jeg ikke, det kræver en vurdering af varen, svarede Signe. Jeg har ikke tid til alt det, jeg accepterer det, bare påstå, der er fejl, begyndte kvinden at tale højt og skingert.
Signe blev ved: Sådan gør vi ikke i Danmark. Uden ekspertvurdering kan vi ikke erklære noget for defekt. Hvis De vil, kan vi sende kjolen til vurdering, men det tager tid. Pludselig begyndte kvinden at råbe endnu højere: Skal jeg rejse til Sverige for at få det ordnet? Hvad er nu det for noget! Signe forstod ikke, hvor Sverige kom ind i billedet.
Manageren, Else, trådte nu ud af kontoret, rynkede brynene og spurgte: Hvad sker der her? Er De direktøren? Jeg får ikke mine penge tilbage! Kan De oplyse købsdatoen? Hvorfor er I så besatte af detaljer? Produktet er defekt, der er en plet. Ja, der er en plet, men vi kan ikke refundere uden en vurdering vi skal vide, om pletten var der fra starten…
Det er ulovligt, snyd og bedrag! skreg kvinden og afbrød direktøren. Signe tog ordet igen: Undskyld, men De har haft kjolen i to måneder, brugt den, og nu vil De returnere. Vi kan ikke give varer væk. Vi kan heller ikke bytte kjolen. I det øjeblik kastede kvinden en serviet efter Signe. Ingen så, hvor den kom fra det hele gik så hurtigt. Signe følte sig dybt krænket og forlod lokalet i chok.
Kvinden blev stående og diskuterede rasende med administratoren og direktøren. Lad os bare give hende pengene og slippe for balladen, foreslog administratoren, Marianne. Nej, svarede direktøren Else bestemt, mens hun forsøgte at lægge låg på konflikten, vi giver ikke efter for hendes pres. Hun forsøger at bedrage os vi må ikke lade hende manipulere os. Else greb telefonen og ringede til politiet, mens butiksgulvet sitrede af spænding.
