Min mand havde været væk i en hel måned på forretningsrejse. Han skulle snart komme hjem igen.
En dag, mens han stadig var væk, begyndte vandhanen i køkkenet at lække så mærkeligt, som om den sang for månen. Ingrid kom flydende ind gennem stuen og bad mig om en tjeneste med en stemme, der lød som fuglekvidder gennem tåge. Jeg anede hverken op eller ned på sådan noget og fandt i stedet nummeret på en VVSer fra Frederiksberg.
Vi aftalte et tidspunkt, og VVSeren en mand med hænder af stål og øjne som sorte perler dukkede op på det nøjagtige minut, som om tiden var et urværk, kun han kunne skrue op eller ned for. Ingrid havde lagt pengene frem, som aftalt: 2.500 kroner i små sedler, sirligt stablet på spisebordet under lyden af bløde dråber fra hanen.
Men da arbejdet var færdigt, og han strakte sine fingre ud som rødder i jord, manglede der pludselig 2.000 kroner.
Der mangler 2.000 kroner, sagde han, mens væggene svajede i latter. Hvordan kan det være? Vi har jo en aftale. Jeg kan ringe på hos naboen; hun har hørt det hele. Jeg er ligeglad med dine vidner. Du skylder mig 4.500 kroner. Hvis ikke, river jeg hanen af væggen og spærrer for alt vand indtil den næste fuldmåne. Men jeg har ikke flere penge, du kan få resten, når min mand kommer hjem.
Hvornår kommer han hjem? Om fem dage Nej, det kan ikke gå, jeg venter her, så må du finde pengene nu. Men jeg har ikke mere tilbage! Så lad os finde ud af det på en anden måde. Du skal betale for mit håndværk!
Med det begyndte han at rodde, som en trold under gulvbrædderne, i skabene og skufferne.
Hvordan kan du opføre dig sådan i mit hjem? Jeg ringer til politiet! Det gør du bare, så fortæller jeg politiet, at du nekter at betale for mit arbejde.
Pludselig begyndte han at trænge sig på, mens alt gyngede og lyset bøjede sig i ringe. Ingrid skreg. Jeg, der stadig var i lejligheden, hørte skriget trænge gennem væggene og styrtede ned til naboen, hvor tapetet bredte sig som havskum. VVSeren havde presset Ingrid op ad væggen, og hun kunne ikke flytte sig.
Gå væk fra hende! råbte jeg, mens vinduerne klaprede som tænder. Hun skylder mig penge! Ingrid er en ærlig pige, her får du 1.500 kroner hvad mere vil du?
Og husk nu, at du er ansvarlig for dine egne handlinger. Hvis Ingrids mand, bokseren fra Nordvest, får det her at vide, så varer dine tænder ikke længe.
Efter de ord forsvandt han, som om han blev opslugt af en sky af skruenøgler og gamle søm. Jeg undskyldte tusind gange overfor Ingrid, for jeg havde jo givet hende det forbandede telefonnummer. Vi blev enige om at sige ingenting til hendes mand, så han ikke skulle ligge vågen i sin hotelseng og drømme om dryppende haner. Nu leder vi febrilsk efter en ordentlig VVSer min egen vandhane begynder også at lyde som en klokke i tågen.
