Som gave fra sin alkoholiserede eksmand har Elin nu ansvaret for hans mor. De blev skilt for ti år siden, ikke kun på grund af hans drikkeri, men også fordi han aldrig kunne holde hænderne for sig selv, når han var vred.
For længe siden kappede de alle bånd. Deres fælles søn, Mads, er flyttet til Aarhus, hvor han har fået sig en lille familie. Han har ingen kontakt med sin far. Hvem ønsker sig en far, der sidder på bænken med øl hver dag? Mads far havde heller aldrig vist ham nogen følelser.
Så en søndag formiddag ringer telefonen. En fremmed stemme bringer dårligt nyt: hendes eksmand er død. Det er ingen andre, der kan tage sig af begravelsen, så Elin og hendes søn står for det hele, og sørger for han får en ordentlig bisættelse.
Tilbage er kun den gamle, skrøbelige svigermor. Hvad nu? Hun har aldrig været nem at gøre med. Alt hvad hun har bidraget med, så længe Elin har kendt hende, har nærmest været at skabe problemer.
Svigermor bor i et lille hus i udkanten af Sorø. Efter begravelsen tager Mads hjem til Aarhus og sin familie, så det er kun Elin, der tager sig af den gamle dame.
Elin besøger hende flere gange om ugen, handler mad ind (som svigermor altid brokker sig over men alligevel spiser op), og hugger selv brænde til hende. Det er hårdt, men Elin kunne ikke få sig selv til at lade hende være alene. Hvem kan forlade et hjælpeløst menneske sådan?
Det varer tre måneder. Så går svigermor bort. Men da arven bliver åbnet, viser det sig, at den gamle kvinde har efterladt Elin huset og et pænt beløb på kontoen. Det var hendes måde at sige tak på.
