Det er sket sådan, at jeg aldrig har giftet mig og heller ikke har børn. Livet har været besynderligt på den måde. Jeg er nu 57 år gammel. For nylig havde jeg fødselsdag. Jeg fejrede den kun sammen med min mor, bare os to. Jeg har ingen, jeg kan invitere. Jeg har ingen venner, og min mor og jeg har heller ingen øvrige familie.
Vi bor sammen og støtter hinanden altid. Min mor er 86 år. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når hun ikke er her længere. Alligevel har min mor det godt! Selvom hun bliver ældre og hendes helbred stille og roligt bliver svagere, giver hun ikke op. Hun går endda stadig ture alene.
Jeg er allerede på pension, men arbejder stadig, for vores pensioner rækker ikke til et almindeligt liv. Men jeg holder humøret oppe og glæder mig over, at jeg har min kære mor. Andre har det langt værre nogle har hverken lejlighed, familie eller penge.
Min mor og jeg lever roligt og fredeligt. Om aftenen drikker vi te, strikker, og ser vores yndlingsfilm og tv-serier. I weekenden bager jeg kager og inviterer naboerne ind til os. De fortæller om deres familier, og jeg nyder at høre om andres lykke og håber, at mor og jeg undgår enhver ulykke.
Sådan lever vi vores liv. Jeg ønsker, at denne tilværelse må fortsætte længst muligt for min mor og mig.
