Er du en fødefabrik? Hvor mange flere børn regner du med at få? min mands mor spørger hånligt og ruller med øjnene.
Hej med dig også, Helle Hansen. Kan du ikke lade være med at være så nedladende? Poul har fortalt dig, at vi venter endnu et barn, og det har åbenbart ikke gjort dig glad? spørger Ingrid venligt, men bestemt.
Naturligvis har det ikke det! Allerede efter det tredje barnebarn sagde jeg, at nu måtte det være nok. Men I unge lytter jo ikke til fornuft! Jeg gav dig en stor pakke kondomer til nytår, så I kunne beskytte jer lidt. Alligevel fortsætter I bare! brummer svigermor utilfreds.
Ingrid mindes tydeligt, hvordan Helle på nytårsaften overrakte hende en kæmpe pakke kondomer som en slet skjult hentydning til, at nu måtte det altså være på tide at stoppe. Det var endda på deres ældste søns fødselsdag, og både Ingrid og Poul smilede høfligt, men blev lidt undrende tilbage.
Vi har hørt hvad du siger, men man kan jo ikke altid planlægge alt i livet, svarer Ingrid roligt og bevarer fatningen.
Forsøger du at være morsom nu? Så må du altså selv tage dig af dine egne børn fra nu af jeg hjælper ikke mere… Jamen, det gør du jo faktisk ikke allerede… ringer Ingrid tilbage, men samtalen bliver brat afbrudt af ringetonen, og hun når ikke at gøre sin sætning færdig.
Hun smider telefonen på sengen, smiler og lægger hånden på sin mave den er stadig helt flad, men hun ved, et nyt lille liv vokser derinde. Det fjerde barn er på vej, og det gør virkelig Helle utilpas, men Ingrid fatter ikke hvorfor.
Svigermor har aldrig rigtigt interesseret sig for børnebørnene eller hjulpet familien økonomisk. Hun kommer måske forbi én gang om måneden, og så kun med en lille gave til højtider. Ingrid har længe lagt mærke til det, men sagt ingenting hun brokker sig ikke engang til Poul. Børnene mangler hverken mad eller tøj, det er det vigtigste for hende.
Poul får en solid løn hjem og Ingrid driver selv lidt virksomhed fra køkkenbordet. Da hendes overskud voksede, ansatte hun endda en dagplejer, så hun kunne arbejde uden hele tiden at have børnene omkring sig. Hjælperen går ture med dem og finder på aktiviteter.
Familien har det rigtig godt og trives, men Helles spydigheder ødelægger ofte stemningen. Allerede fra start har hun set lidt skævt til Ingrid og at børneflokken nu bliver større har kun gjort det værre.
Da deres tredje barn blev født, tog Helle imod barnebarnet med modvilje og foreslog endda, de burde overveje abort. Alligevel endte hun hurtigt med at knytte sig til pigen. Lige som det hele var faldet til ro, blev Ingrid gravid igen. Det var ikke planlagt, men skæbnen ville, at det skulle være sådan de sætter altid pris på et barn.
Nyheden skaber ikke glæde hos svigermor, tværtimod. Ingrid er ret sikker på, at Helle mest af alt frygter, at Poul holder op med at støtte hende økonomisk. Han hjælper jævnligt sin mor med penge, og nu hvor familien vokser, stiger udgifterne nok også, og måske kommer der færre penge til hende.
Ingrid har aldrig haft noget imod, at Poul hjælper sin mor bare det ikke går ud over børnene. De klarer sig stadig fint økonomisk, så hun opmuntrer faktisk ham til at hjælpe, når de kan. Han har både betalt for hendes tandbehandling, taget hende med til Skagen og finansieret nye hvidevarer til lejligheden.
Hvis Ingrid har ret i, at svigermor mest tænker på sine egne penge, så bliver det næppe bedre med tiden. Alle hendes formaninger og brokkerier gør bare, at Ingrid bliver mere og mere trist.
Selvfølgelig kan intet af det få familien til at ændre beslutning; det er sagt og givet, at de venter barn nummer fire. Spørgsmålet bliver bare: Har en svigermor overhovedet ret til at blande sig i, hvor mange børn et par skal have?
