Vores mormor er lige fyldt 80. For en uge siden smed hun min storebror Magnus og hans kone ud af lejligheden. Siden da har hun næsten ikke talt med nogen af os længere. Hvis jeg ringer og siger, at jeg tænker på at kigge forbi, lægger hun bare røret på. Hun åbner ikke døren for nogen, heller.
Hvorfor min bror flyttede til en lejet lejlighed, vil han ikke sige. Det overraskede mig faktisk ikke så meget, at mormor smed ham ud, for han har altid været lidt uansvarlig og mest tænkt på sig selv.
Lige så snart mormor boede alene, og der blev plads i hendes hjem, så indkaldte resten af familien til et familiemøde. Mormor gad ikke engang deltage. Der var nærmest kun et emne på dagsordenen: Hvordan skulle hun kunne klare sig alene i den alder?
Min fars søster, Tante Birgitte, foreslog straks, at hendes arbejdsløse datter, Frederikke, på 30, kunne passe mormor. Alle vidste dog, at Fred skulle man ikke regne alt for meget med hun har altid været lidt lalleglad og ligeglad med det meste.
En anden af mine tanter, tante Annegrete, kom på den idé at skaffe mormor en lille etværelseslejlighed det var jo billigere i husleje, sagde hun:
Unge skal jo også have bolig. Hvordan skal mormor have råd til at blive boende i sin store lejlighed?
Min onkel Henrik meldte sig frivilligt til at tage mormor hjem til sig, mens hans søn kunne flytte ind i mormors lejlighed. På sin vis giver det mening, for det er selvfølgelig ikke let at være alene, når man er 80. Unge skal jo også prøve at stå på egne ben. Alle de her forslag blev naturligvis serveret under dække af oprigtig omsorg for mormor.
Jeg bliver helt bekymret for mor, sagde Henrik. På den her måde kan vi passe ordentligt på hende!
Men mormor har jo tidligere boet med en af Henriks sønner, og nu var det så bare næste i rækken, han ville have ind. Min far foreslog, at mormor selvfølgelig selv måtte bestemme, hvordan hun ville bo, men det synes de andre var helt urimeligt.
Den mest påtrængende var Tante Birgitte, så alle endte med at sige ja til, at Frederikke skulle flytte ind. Hun begyndte at pakke sine ting, og så ringede de til mormor for at fortælle om familiens beslutning. Men mormor, der godt vidste, hvad de havde gang i, smed bare røret på.
Frederikke tog alligevel ud for at besøge hende, og hun gik hele vejen og drømte om, hvordan hun skulle renovere rummene. Men det gik ikke helt, som hun havde regnet med. Mormor nægtede pure at lukke hende ind, men satte dog et glas hjemmelavet tomatsylt på dørtrinnet til hende.
Hvordan kan hun dog klare sig helt selv? udbrød Frederikke frustreret bagefter. Hun siger, at hun aldrig har haft sit eget liv i 80 år, og at nu skal det være! Hvem ved, hvad der kan ske? Og hvad nu, hvis hun bliver syg? Ensomhed kan være farligt!
Mormor tænker slet ikke på os andre! Hun har altid boet med sine forældre, morfar, mand, børn, børnebørn, og til sidst Magnus og hans kone. Nu vil hun bare have fred og leve alene og altså i en treværelses lejlighed! Skandale! Det er vel de unges tur nu.
Det var faktisk kun min far, der kunne se det lidt fornuftigt. Han var ikke begejstret for at flytte hende, men han var også bekymret. Vi var alle enige om, at mormor jo ikke bare kunne sidde alene, for alt kan ske i den alder. Især fordi hun havde skiftet alle låsene, da hun smed Magnus og konen ud ingen havde nøgler.
Så fars løsning, selvfølgelig med mors samtykke, var at sætte et kamera op i hendes entre. Sådan kunne alle bekymrede familiemedlemmer tjekke, at hun havde det fint. Og mormor selv morede sig med at lave sjove ansigter, hver gang hun gik forbi kameraet.
Hun betalte selv regningerne, og det var ikke meget, for hun brugte ikke ret meget. Hun nægtede al hjælp, bare folk holdt sig væk. Nu er alle faktisk lettede. Det blev teknologien, der reddede mormors fred og jagede alle påtrængende familiemedlemmer væk.
Så alt har faktisk endt okay. Bortset fra, at mormor stadig ikke lukker nogen ind, ikke engang til en kop kaffe. I går var jeg forbi og måtte samle et glas jordbærmarmelade op på trappen. Hun er stadig bange for, at nogen skal tage hendes frihed og uafhængighed. Jeg håber bare, hun falder lidt til ro på et tidspunkt og kan åbne døren for gæster igen.
