Jeg tænker, vi bestiller lilla tapet, sagde Niels til sin kone. Ser du ikke, det matcher overhovedet ikke gulvets farve? Beige ville egne sig bedre Min mor bryder sig ikke om beige, det ved du jo. Men din mor er mægtig glad for gratis renoveringer, svarede Rikke.
Niels mor havde en gang antydet, det ville være rart at få sat lidt i stand derhjemme. Rikke sagde ikke noget. Men Niels syntes bestemt, det lød som en fin idé det var jo hans mor, trods alt. Rikke havde ikke lyst, men holdt mund.
Det var jo egentlig ikke hendes sag. Hvis han ville gøre det, måtte hun vel lade ham. Svigermor viste straks, at hun kun var interesseret i resultatet ingen tak for hjælpen, bare en ønskeliste. Rikke, det er altså ikke bare en gratis omgang, det er en gave fra hendes søn, bedyrede Niels. Selvfølgelig er det det.
Selvfølgelig er det det. Moren elsker ting, der ikke koster hende noget. Det havde hun altid sagt til Niels. Hvis der var noget, hendes mor ikke kunne lide, så blev det ændret med det samme. Rikke havde ret. Til sidst blev renoveringen færdig, og moren vendte hjem. Hun kiggede rundt i lejligheden og sagde:
Det ser ikke pænt ud. Tapetet er slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Køkkenet fungerer ikke. Og hvad er det dog for nogle skabe? Alt er lavet så dårligt, jeg mangler ord. Jeg har nærmest lyst til at lægge sag an. Hvem vil du sagsøge din egen søn, som har betalt alt det her selv? Åh, Rikke, nu laver jeg bare sjov.
Min svigermor var virkelig ikke i sit bedste hjørne. Hun havde måske set frem til en overdådig renovering, men fik kun det sædvanlige. Alt var nyt og pænt, men ikke så dyrt, som hun nok havde drømt om. Derfor var hun utilfreds. Niels og Rikke havde slet ikke råd til de vilde løsninger. De gav sig, de kunne, men fik ikke engang et tak. Rikke, jeg tror ikke, min mor er glad for det, sagde Niels engang til sin kone. Tror du, din mor nogensinde er tilfreds med noget som helst? Hun havde håbet på noget bedre Hør, vi har ikke pengene. Svigermor dukkede op: Kan vi ikke tage et lån?
Rikke var sikker på, at svigermor havde valgt ikke at høre efter. Bare for hendes skyld kunne han tage et lån eller låne penge et sted han skulle jo nok betale tilbage. Smide et par ekstra kroner oveni. Men Rikke besluttede, at nok var nok. Niels kom hende i forkøbet: Mor, lån og lignende det ved du, hvad jeg mener om. Især ikke for en renovering. Det er flot og stilfuldt nu. Hvad mere kan du ønske dig? Måske bare et nyt køkken. Og så var moren smuttet ud igen. Niels, hun skammer sig vist ikke en gang mere, sagde Rikke. Du ved, hun kan være svær.
Der var proppet i byggemarkedet. Rikke bar rundt på en dug, og Niels holdt et blandingsbatteri. De købte ikke så meget, syntes de, men til sidst løb regningen alligevel op det føltes, som om det aldrig ville tage ende.
Pludselig stoppede Rikke op. Du sagde vi ikke havde flere penge til renovering. Du har ret, vi måtte låne lidt. Nu er jeg træt af det! Hun lagde dugen fra sig på hylden; nogen skulle nok købe den. Hun var færdig med at gøre alt for svigermor. Har du lånt for hendes skyld? Nu er det for meget. Skænder du dig med mig, går jeg! Rikke satte kurs mod udgangen, og Niels fulgte efter. Selvom det var hans mor, så var nok vist nok.
