Jeg havde aldrig forestillet mig, at min egen familie kunne gøre sådan noget imod mig udnytte min tillid og efterlade mig uden økonomisk støtte. I vores toværelses lejlighed havde min mor, min søster og jeg lige stor andel i ejerskabet. Vores mormor, som også ejede en toværelses lejlighed i Odense, havde altid lovet, at hun ville skrive et testamente, så min søster og jeg hver især skulle arve halvdelen af hendes lejlighed. Vores plan var, at vi senere kunne blive enige om, hvem der skulle bo der, eller sælge lejligheden og dele pengene. På det tidspunkt var min søster flyttet hjem til vores mor efter en uventet graviditet, mens jeg selv boede i Aarhus på grund af mit studie.
Med tiden tog min søster og hendes familie den store stue, mens min mor flyttede ind i det mindre værelse. Når jeg var hjemme på besøg, delte jeg og min mor værelse, men allerede dengang vidste jeg, at jeg ikke havde en fremtid i den lejlighed efter afslutningen af min uddannelse især på grund af min svoger. Min mor, som nægtede at skabe spændinger med min søsters mand, bad mig om ikke at blande mig. Jeg drøftede min bekymring med mormor, og hun foreslog, at jeg kunne give min søster hendes andel af vores lejlighed, og ændre testamentet, så jeg fik en etværelses lejlighed alene. Jeg fortalte om ideen til min mor og søster, men min søster smilede bare og sagde, at jeg bare kunne prøve med en retssag hun var fuldstændig overbevist om, at hun ville vinde.
Til sidst skrev jeg alligevel under på en frasigelse af min del, men desværre nåede mormor ikke at få opdateret sit testamente. Hendes helbred blev hurtigt værre, og hun døde, før ændringerne blev lavet. Derfor arvede min søster både hele vores toværelses lejlighed og halvdelen af etværelseslejligheden, som hun i forvejen brugte. Jeg forsøgte at få støtte fra min mor, men hun valgte tydeligt min søsters side, selvom de juridiske dokumenter var meget klare. Hun sagde lavmælt uden at se mig i øjnene at vi alle boede under samme tag, og at der derfor ikke skulle skabe splid eller konflikter.
I dag arbejder min mor som rengøringshjælp og barnepige hjemme hos min søster. Hun har kun værdi for min søster, så længe hun kan bidrage økonomisk med sin folkepension. Alligevel spekulerer jeg på, hvad der vil ske, når min mors hjælp ikke længere er så nødvendig. Når jeg nu ikke har nære slægtninge tilbage, føler jeg mig ikke længere knyttet til denne by. Min mor og søster står stærkt sammen, men jeg har besluttet ikke længere at holde kontakt med dem. Deres handlinger har forårsaget mig en dyb sorg.
Denne oplevelse har lært mig, at selv blandt nære, skal man værne om sig selv og sine grænser. Det er vigtigt at stå ved sin værdighed, selv når dem, man tror vil beskytte en, svigter én. Man må finde modet til at gå videre og investere i dem, som virkelig fortjener ens tillid.
