Du udnytter din mormor. Hun passer dit barn, men vil ikke engang tage mit i weekenden.
Nogle gange kommer vi i situationer i livet, hvor vi må finde en hurtig løsning på et problem. Det oplevede Sofie for nylig.
Min søn er nu fire år gammel. Der er ingen tvivl om, at han er helt perfekt for mig. Han opfører sig måske ikke altid pænt, men jeg kender heller ingen børn, der gør det. Alle børn er lidt bøllede indimellem. Jeg venter mit andet barn, og det er det, denne historie handler om.
Da jeg skulle til næste kontrol hos min jordemoder, blev jeg sendt direkte på hospitalet. Der var noget bekymrende, som gjorde, at det hastede. Så stod jeg pludselig med problemet: Hvem skulle tage sig af min søn?
Min mand var på forretningsrejse i Stockholm. Han kom først hjem om ti dage. Mine forældre havde lange arbejdsdage på deres job, og ingen andre i familien kunne træde til. Min mormor trådte heldigvis til. Hun sagde, at hun kunne passe ham, indtil jeg blev udskrevet fra hospitalet. Hun er halvfjerds år, så jeg var ærlig talt lidt bekymret, for min dreng har fuld fart på. Men vi kunne ikke se andre muligheder.
Aftalen blev, at mine forældre tog over om aftenen efter arbejdstid, og at min mormor skulle passe ham i dagtimerne. Sådan løste vi det.
Men jeg var stadig urolig. Det handlede trods alt om min søn. Der var ikke andre udveje. Jeg ringede tit for at høre, hvordan det gik. Til min overraskelse fandt de hurtigt melodien sammen, og ugen gik hurtigt. Da min mand kom hjem, overtog han pasningen.
Lige inden jeg skulle udskrives fra hospitalet, ringede min søster. Hun var meget vred. Hendes datter på to år måtte hun selv passe, selvom hun havde tryglet mormor om at hjælpe. Men mormor sagde, at hendes barnebarn stadig var for lille.
Hun havde nærmest tigget på sine knæ, men mormor ville ikke!
Du har udnyttet mormor! sagde hun til mig.
Men jeg svarede: Jeg var i en nødsituation, og jeg kunne jo ikke tage min søn med på hospitalet. Jeg bad faktisk også dig om hjælp, men du sagde nej. Og du ville sende din datter over til mormor, så du kunne slappe af og hygge dig. Kan du ikke se forskellen? Hvordan kan man overlade et så lille barn til en ældre dame? Få nu dine egne forældre til at tage sig af hende.
Forældrene havde ikke lyst til at være barnepige, så det endte altid med dig.
Jeg synes ikke, min søster har ret. Der er stor forskel på en 2-årig og en 4-årig. Var der et valg, ville jeg allerhelst selv passe min søn. Men min søster mener helt ærligt, at jeg har snydt vores mormor.
Nogle gange må man tage svære beslutninger for familiens skyld men det er ikke det samme som at udnytte hinanden. Det vigtigste er, at vi hjælper hinanden, når nøden er størst, og accepterer at ikke alle kan det samme i alle situationer.
