Forleden dag kom min far forbi for at besøge mig. Vi sad og snakkede, og jeg fortalte ham, at min kones telefon er ved at stå helt af den virker kun i et kvarter, så slukker den, og hvis vi skifter batteri, bliver den bare endnu værre. Så jeg har været ude at kigge efter en ny telefon til hendes fødselsdag.
Min kone regnede med at jeg bare ville give hende min gamle, men hun har nok mere brug for en ordentlig en. Pludselig tager min far en ældre, slidt æske op fra tasken og siger: Den her er til dig fra din mormor. Du kan jo sælge den og købe en telefon for pengene. Mormor havde besluttet at give mig hendes vielsesring. Utroligt nok var æsken også bevaret.
Ud over ringen lå der en gammel kvittering, en prislap og et segl nede i kassen. Ringen blev købt i 1977 og vejer lidt over syv gram.
Jeg ved ærlig talt ikke, hvor meget sådan noget har været værd dengang det er svært at sammenligne med priserne i dag. Men jeg synes, det må have været ret dyrt. Dengang var det en trend at have tykke vielsesringe, så folk kunne sagtens finde på at købe sådan nogle.
I dag tror jeg ikke, mange ville vælge en så stor ring. Jeg har ingen idé om, hvad sådan en ville koste nu om stunder. Den var lavet af 14 karat guld. Jeg tror faktisk, gammelt dansk guld var bedre kvalitet end det, man får i dag. Ringen virker også enorm i forhold til en almindelig forlovelsesring.
Jeg sagde med det samme, at jeg ikke kunne drømme om at sælge den. Jeg vil have den på. Jeg tror ikke på den slags varsler, om at man ikke må bære andres ringe. Det betyder noget helt særligt for mig som et minde. Telefoner går i stykker hvert år man køber dem, og så bliver de hurtigt forældet. Men sådan en ring kommer jeg aldrig til at købe igen.
Hvad ville du selv gøre med sådan en ring?
