22. marts
I morgen har min svigermor fødselsdag.
Vores lille datter, Elvine, er kun fire og en halv måned gammel. Først inviterede min svigermor os hjem til sig for at fejre, men vi blev enige om, at min egen mor kunne passe Elvine imens. Men så ændrede min svigermor mening. Hun vil nu komme herhjem til vores lejlighed med min svigerfar og vores datter for at fejre fødselsdag sammen med os. Jeg har ikke råd til at betale for middag ude på en restaurant, og min kone er ikke begejstret for idéen det er mine svigerforældre egentlig heller ikke, de er trods alt meget nøjsomme mennesker.
Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvorfor hun har besluttet sig for at holde sin fødselsdag hjemme hos os. Er det for at irritere mig? Prøve at gøre mig til en dårlig vært? Vil hun bare samle familien? Eller bare samles omkring det samme bord? Vores forhold har altid været anspændt, og efter Elvine kom til verden, er det kun blevet værre. Måske prøver hun at løse konflikten på sin måde. Men for mig føles det helt forkert hun har aldrig direkte fornærmet mig, men hun har såret mig. De sidste varme følelser, jeg havde for hende, er fuldstændig forsvundet, for nu ved jeg, hvad hun i virkeligheden tænker, uanset hvor meget hun smiler til mig.
Jeg har aldrig nægtet hende at se barnebarnet, men hun har heller aldrig sagt, at hun havde lyst. Hver weekend spørger jeg min kone, om bedstemor mon har lyst til at se Elvine, bare for at sikre mig, at jeg ikke står i vejen for noget. Dybest set har jeg ikke noget imod, at Elvine ser sin farmor. Men for at være ærlig vil jeg helst slippe vi bliver begge akavede i de situationer. Hun, fordi hun sikkert husker, hvad hun har sagt til mig, og jeg af samme grund.
Altså, ja, jeg kommer fra en lidt rodet familie ude i udkanten, min far og søster drikker. Og hvad så? Er jeg ikke et menneske for det? Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må sove lidt længere i weekenden, når min datter endelig lader mig. Weekenderne føles som en gave, hvor jeg slipper for at stå op klokken 6.30 for at lave morgenmad til min kone (og det er præcis der, jeg virkelig har brug for at sove, for Elvine sover stadig). Den ene dag siger min svigermor, at hun kommer, den næste dag aflyser hun. Hver gang nøglen drejer i døren, får jeg lyst til at flygte ud ad altanen
Og hver gang får hun lige flettet ind, at det jo i bund og grund er hendes lejlighed og hendes regler, der gælder. Det er rigtigt, vi bor til leje i hendes lejlighed, men jeg bor her jo, så jeg må da gå rundt i nattøj og uglede hår, hvis jeg har lyst? Jeg forstår bare ikke, at man kan finde på at komme brasende ind ad døren uden at banke først gør alle udlejere i København det? For mig føles det som en tydelig påmindelse om, hvem der har nøglen og magten.
Mit forhold til hende har aldrig været godt. Da hun fandt ud af, at jeg havde friet til hendes datter, gad hun ikke engang lære mig at kende. Selv mens vi skrev under på lejekontrakten, ringede hun flere gange, som om hun ikke troede sine egne ører, fordi vi var på kommunen sammen. Hun har aldrig rigtigt ønsket at se mig, hverken i lejligheden eller til en kop kaffe. Hun ved jo ikke engang, at jeg aldrig har haft en anden end hendes datter.
Det første, gang vi mødte hinanden, havde min kone og jeg kendt hinanden i fem måneder. Hun var slet ikke sød, nærmest uforskammet, da jeg blev præsenteret for hende. Min svigerfar har jeg faktisk kun set til brylluppet. Måske er det derfor, jeg aldrig har brudt mig om hende.
Jeg hader at spille skuespil jeg kan sagtens, hvis jeg skal, men jeg gider ikke. Jeg vil ikke engang prøve at lade som om, jeg bryder mig om hende. Ja, vi bor til leje under hendes tag, men det betyder ikke, at jeg skal finde mig i alt. Hun har jo selv givet lejligheden til sin datter. Men allerede to dage efter Elvines dåb formåede hun at slå mig helt ud af kurs. Hun bragte min familie på banen og beskyldte mig for at snylte på hendes datter. Hvordan kan en kvinde på 55 år finde på at tale sådan til sin svigersøn, der ikke har gjort hende noget forkert udover altså at blive gift med hendes datter og gøre hende til bedstemor?
Jeg har intet imod at få gæster, men ikke disse gæster. Jeg skal hjælpe en kvinde, jeg ikke bryder mig om, med at dække bord, tage sig af Elvine, springe op og ned og vente på, at selskabet går hjem. Nå, men jeg har da købt en gave til hende, så helt umenneskelig er jeg vel ikke.
I dag har jeg simpelthen lært, at man aldrig kan forandre en andens natur, uanset hvor gerne man vil men man kan altid forsøge at bevare sin egen værdighed.
