Fandt en grund til at fri. En fortælling
Tusind tak for jeres støtte, likes, varme kommentarer og ikke mindst tak for abonnement og for alle donationerne fra mig og mine fem katte TAK! Husk at dele de historier, I kan lide, på sociale medier det betyder meget for en forfatter!
Ville din datter gerne have en racehund? spurgte en dag naboen, Anders, den enlige mor.
Hun ville så, men der er altså ikke overskud i budgettet, vi klarer os jo alene, svarede Marianne. Men Anders smilede bare stort: Du kan få den gratis, skal vi tage ud og kigge?
Som det nu skulle være, var datteren, Freja, allerede kommet hjem fra skole. Og straks hun hørte det, hang hun straks på:
Mor, lad os tage afsted det er jo gratis, mor! Jeg lover at gå ture med den og kun få 12-taller, mor!
Jamen, Anders da! Nu har du sat gang i pigen, så må jeg jo høre for det, udbrød Marianne.
Marianne, du burde nu lige se nærmere på mig, før du bliver sur. Jeg er altså en god mand, flittig, pålidelig og ikke mindst… lidt ensom.
Slap nu af, Anders, hvorfor skulle jeg se på dig på den måde? Jeg kender dig jo! Jeg er syv år ældre end dig, jeg var færdig med gymnasiet, mens du stadig gik i de små klasser. Stop nu, fnyste Marianne.
Ja, men nu er vi jo indhentet! Du rager mig kun lige til skulderen, og du er altså svagere end mig, sagde Anders med et grin og lagde forsigtigt armen om hende.
Se, Freja, hvor meget højere og stærkere jeg er end din mor!
Helt ærligt, du mangler noget i hovedet, når du krammer foran barnet, lød det fra Marianne, mens hun vred sig fri.
Det er netop det, jeg siger jeg har brug for en klog kvinde som dig! sagde Anders med et bedrøvet smil.
Så, det er nok nu skal vi hente den hund eller ej? spurgte Freja grådkvalt.
Ja, ja! Hvor skulle du ellers få sådan en? En sød hund, og så endda gratis! Skal jeg ikke vise jer den og fortælle hele historien? Anders stemme blev pludselig hemmelighedsfuld, og Freja fandt straks sin mors hånd:
Maaaar, du lovedeee det!
Anders så straks forvirringen i Mariannes øjne og skyndte sig:
Jeg starter bilen det er lige i nærheden, I vil ikke fortryde det!
Marianne sendte et skævt blik til Anders, sukkede og sagde til sin datter:
Okay da, men de siger det er en lille hund, så pas nu på! Hvis du ikke får gode karakterer, så
På hele bilturen spurgte Freja: Er hunden sjov? Hvad hedder den? Far Anders, er vi snart der?
Til sidst stoppede de ved et gammelt lejlighedskompleks.
Det her er min mors gamle lejlighed. Jeg lejede den ud, men det gik galt. I må undskylde rodet, jeg opdagede først alt i går, da jeg kom for at hente husleje
Lejligheden lignede noget, der var løgn. Krukker, poser med spildt havregryn, tomme bixit-æsker og deforme, ildelugtende konservesdåser overalt. Midt i kaosset sad der skulder ved skulder en grå kat med ravgule øjne og en uldet lille hund.
De var beskidte og pjuskede men, som det viste sig, ikke knækket de havde trodset den skæbne, deres ejere havde tildelt dem.
Se lige på dem, sagde Anders med både nerver og grin, Jeg har ikke været her i en måned, og så kommer man til det her!
Naboerne fortalte siden, at to unge kvinder der havde lejet lejligheden, flyttede ud for et par uger siden uden at betale. Katten og hunden havde de bare efterladt.
De stakkels dyr var låst inde alene, uden mad og vand.
Hvordan har de overlevet? spurgte Freja rædselsslagen.
Man kunne se sporene efter deres kamp for livet. Alt spiseligt var fortæret småkager, slik og pasta var for længst væk, og de havde tygget sig igennem havregrynene. Mirakuløst havde de åbnet og spist dåsemad og kondenseret mælk, som tidligere lejere havde efterladt. Kort sagt, alt hvad de fandt, havde de ædt!
Men det vigtigste var dog vandet. Katten må have lært at åbne for hanen i badeværelset. Heldigvis kun lidt, ellers havde de oversvømmet hele opgangen men så var de dog nok blevet reddet langt tidligere…
Anders vidste, hvem han skulle kalde på. Freja kastede sig straks over hunden og katten og begyndte at made dem med fodder, Anders havde taget med og også Marianne fik tårer i øjnene.
Jeg vidste det, man tager ikke fejl af dig, Marianne, du er god. Hør mig nu, sagde Anders lavmælt, mens Freja småklappede de to mætte kræ, Skal vi tage dem begge med hjem? Er du med på at gifte dig med mig, Marianne? Jeg har aldrig fundet en som dig, derfor er jeg stadig single! Sig ja vi kan få det så godt sammen. Jeg har bil, to lejligheder, Freja kommer til at have sit eget, når hun engang flytter hjemmefra, og én kan vi leje ud men kun til pæne folk, ikke sådan nogle slyngler som dem her. Hvad siger du? Måske kunne vi endda få flere børn og nu har vi både kat og hund, som en rigtig familie, sig nu ja, Marianne!
Sig ja, mor! råbte Freja, uden helt at forstå, hvad Anders mente.
Anders lo.
Se nu, alle er enige hvad siger du?
Hold nu, Anders, du må da spøge? pludselig blev Marianne forlegen.
For sandt var det, Anders var jo en flot og god mand, et godt menneske, der ikke svigtede dyr.
Marianne havde aldrig forestillet sig, nogen ville fri til hende men da Anders holdt om hende igen, baskede noget lykkeligt inde i brystet på hende.
Lad mig lige tænke lidt, hvis du altså mener det alvorligt, din charmør! sagde hun, rød i kinderne.
Tjek på den! Vi tager katten med hjem til mig, og hunden til jer. I morgen kommer vi med Misse og beder om svar Barso, du hjælper lige med at rydde op, sagde Anders til hunden og Barso gøede glad.
Anders fik Marianne overtalt til at sige ja til frieriet.
En måned senere holdt hele opgangen bryllup.
De forberedte sig hjemme hos Marianne, men alle borde stod hos Anders, hvor der var mere plads i hans gamle ungkarlehybel.
Misse og Barso forlod ikke deres nye mennesker et sekund. Dyr mærker, når de har fundet gode mennesker, der er værd at holde sig til.
Et år senere fik Marianne og Anders tvillinger lille Tilde og Emil.
Misse og Barso har fået deres egne roller i familien de passer på børnene. I en stor familie er der altid noget arbejde til alle.
Men det allerbedste hvor der er en stor og kærlig familie, dér er der også meget lykke.
Både børnene og dyrene har det godt.
Især når der både er kat og hund i huset!
