En regnfuld eftermiddag i august gik Mads, en stille daglejer fra en lille landsby på Fyn, ud i skoven for at samle brænde til sin kakkelovn. Da han dybt inde mellem birketræerne bøjede sig for at samle et par tørre grene, lød der pludselig velkendte stemmer fra buskadset. Nysgerrig listede han sig tættere på og skimtede gennem det våde løv. Foran ham foregik en lidenskabelig diskussion mellem hans egen søn og en ung kvinde ved navn Rigmor.
Rigmor hendes stemme dirrende af skuffelse klagede over, hvor længe de havde skjult deres forhold, og hun foreslog at vente endnu en måned, før de tog en endelig beslutning. Mads mærkede straks, hvordan samtalen ramte hans søn hårdt forbitrelsen voksede synligt i ansigtet på drengen.
Uden at røbe sin tilstedeværelse fortrak Mads sig hjemad, hovedet fyldt med tanker om, hvordan han skulle tage hul på den uundgåelige snak med sin søn. Inde i det lune køkken hakkede Mads kartofler til aftensmad og lagde birkestykker på ilden, mens han ventede utålmodigt på drengens hjemkomst. Det varede ikke længe, før døren gik op med et brag.
Mads vendte sig straks mod ham: Hvad har du tænkt dig, Jens? Hvorfor har du ikke fortalt mig om Rigmor før nu? Hun er præcis den svigerdatter, enhver far kunne ønske sig jordbunden, sparsommelig, hårdtarbejdende. Du skal vide, jeg vil ikke finde mig i, at du behandler hende respektløst. Det fortjener hun ikke heller ikke fra dig!
Forfærdet over faderens pludselige udbrud, knurrede Jens et eller andet uregerligt svar og styrtede ud af køkkenet, greb et par æbler på vejen og smækkede døren så fliserne klirrede.
Efter den dag var forholdet mellem Jens og Rigmor anspændt, og samværet med faren blev akavet. Særligt efter at Rigmor forlangte, at deres kærlighed ikke længere skulle holdes skjult, strammede det hele yderligere til. Selv Jens forsøg på at tage tingene op med hende endte altid i diskussion, hvor Rigmor hårdnakket insisterede på, at han måtte fri til hende.
Mads havde fået nok af ungdommens drama. Han gik direkte til Rigmors forældre i deres gamle bindingsværkshus og arrangerede, uden Jens vidende, at de unge skulle giftes, sådan som det ofte skete i de små landsbysamfund. Forældrene lod Rigmor vide, at Jens var taget til Odense for at købe reservedele til naboens traktor og ville være væk nogle dage.
Da Jens vendte hjem, fandt han, noget chokeret, Rigmor ventende i gården. Hvad laver du her? spurgte han målløs. Med et smil, stærkt og selvsikkert, svarede Rigmor: Jeg bor her nu! Var det ikke meningen, at vi skulle giftes?
Sådanne overraskende bryllupper var trods alt ikke usædvanlige i egnen. I begyndelsen var Jens forbitret over faderens indblanding, men efterhånden som dagene gik, opdagede han, at han ikke kunne ønske sig nogen bedre end Rigmor. Langsomt fandt de sammen, fik hverdagen til at fungere, og til sidst satte Jens pris på farens engagement og forstod, at Mads havde handlet for deres fælles bedste.
