Mit navn er Jens Henriksen. Jeg er 65 år gammel. Jeg er gift, men på mine gamle dage er jeg kommet til at forelske mig i en anden kvinde. Min kone, Bodil, er 62. Vi har en voksen søn, Mikkel, som allerede har giftet sig og fået unger ja, vi er faktisk blevet bedsteforældre, selvom det føles som altovervejende irrelevant lige nu.
Efter Mikkel flyttede hjemmefra og blev gift, opdagede jeg, at Bodil og jeg var blevet totalt fremmede for hinanden. Da vi gik på pension, ville jeg gerne have, at vi købte et hyggeligt hus i en lille landsby på Fyn. Bodil mente dog, at byens caféer og sofaen var rigeligt. Jeg snakkede hende til sidst ind i det. Vi fandt et lille bindingsværkshus, flyttede ind om sommeren og jeg kunne ikke få armene ned det var næsten som at shoppe kartoffelmel hos Brugsen: nej, det var skønt! Bodil syntes dog, det var pestilens. Hun foretrak at slænge sig på sofaen, læse romaner og se DR. Hun nægtede at røre en finger i haven. Jens, jeg siger dig, jeg har det dårligt, sagde hun, og dermed var den diskussion slut. Så jeg blev grønthandler, murer og gartner på samme tid.
Da efteråret kom, flyttede vi tilbage til Odense. Bodil blev ellevild jeg næsten omvendt. Efter en uge pakkede jeg min weekendtaske og kørte tilbage til landsbyen. Det føltes bare rigtigt, og Bodil blev tilbage i byen blandt Netflix og kanelstang. Vi ser hinanden knapt nok længere.
Og så, i landsbyen, blev jeg smaskforelsket i en kvinde hun hedder Karen, er 60 år og er også glad for kartofler. Til at starte med, kiggede hun lidt skeptisk på mig og min anlagte urtehave, men nu går det rigtig godt. Jeg overvejer at blive skilt fra Bodil, men har ikke nerverne til at fortælle Mikkel om det. Indtil videre fortæller jeg Bodil, at jeg laver alt husarbejdet hvilket jeg faktisk gør, bare ikke alene. Jeg hænger ud med Karen det meste af tiden.
Bodil aner intet om det endnu. Jeg kan stadig ikke tage mig sammen til at sige, at jeg vil skilles. Hvad søren skal jeg gøre? Jeg har ingen idé, og hvis der er nogen, der siger, at livet bliver nemmere, når man bliver ældre, så har de aldrig prøvet at putte sous-vide på følelser.
