Hvis nogen havde fortalt mig denne historie, ville jeg nok tro, de havde set lidt for meget på TV2 Zulu. Men det skete faktisk for min bror og hans kone. De var på vej hjem fra min morfars fødselsdag ude på landet, og klokken var kun syv om morgenen altså, den slags tid hvor selv solopgangen har lidt ondt i røven.
De kørte på motorvejen, da de pludselig så en ung kvinde midt på vejen, helt panisk, som om hun prøvede at stoppe bilen. Min brors kone, Stine, sagde straks, at han absolut IKKE skulle stoppe Det er mega farligt! Men min bror, Mikkel, er ikke sådan en, der bare kører forbi, så han bremsede lige lidt op for at tjekke, om alt var i orden.
Kvindtens ansigt var dækket af rifter og blå mærker, helt som på en ret dårlig dag i København. Hun fortalte, mens tårerne rendte, at hun og hendes familie havde været ude for en ulykke bilen var rullet ned i en grøft. Hendes mand var død, men barnet var i live, og hun bad Mikkel om at redde ham. Hun pegede ned mod ulykkesstedet.
Mikkel hoppede ud af bilen, sagde til kvinden, at hun skulle blive hos Stine, og løb hen til det forulykkede køretøj. Han fandt bilen, gled ned til den og fik bakset en dreng ud, cirka seks år gammel, helt forskrækket men heldigvis i live.
Da han kom tilbage til bilen, var kvinden pist væk. Han spurgte Stine, hvor hun var, men hun trak bare på skuldrene og sagde, at kvinden var fulgt efter ham til bilen. Mikkel gik tilbage til ulykkesbilen for at lede, og først dér opdagede han, at der sad to voksne foran manden bag rattet og kvinden ved siden af. Begge døde. Men hvordan kunne kvinden så have stået og bedt om hjælp på vejen?
Mikkel siger, at det gav ham de vildeste kuldegysninger sådan lidt Dansk horror på den der stille og rolige måde. Den reddede dreng bor nu hos dem; de har adopteret ham, og Mikkel er stadig overbevist om, at det var en spøgelse, der talte til dem. Ikke just noget man forventer på den jyske motorvej kl. 07, vel?
