Mor blev allerede vred på mig, da hun fandt ud af, at min mands familie havde inviteret os til sommeren. De bor ude ved Vesterhavet og ville meget gerne have min datter og mig på besøg hele sommeren. Naturligvis vil jeg gerne tage afsted lægen har anbefalet, at barnet får noget havluft om sommeren, så hun bliver mindre syg i løbet af året.
Men mor græder og siger, at det er umuligt, for der er jo så meget arbejde i haven om sommeren, og hun kan da ikke klare det hele alene. Hun regner virkelig meget med min hjælp. Hun anklager mig også for ikke at have hjulpet hende nok sidste år hvilket hun faktisk har ret i, for sidste år var min datter kun nogle måneder gammel, og så havde jeg altså ikke mulighed for at tage mig af mors køkkenhave.
Allerede i gymnasiet var jeg træt af den have. Andre havde ferier, tog til stranden eller hyggede sig, mens jeg næsten hver dag måtte cykle ud til mors have med en lille seddel i hånden og gå i krig med ukrudt, vanding og hvad der ellers var af opgaver. Mine forældre arbejdede, så kun weekenderne tilbragte de selv i haven, og så var det jo bare logisk, at jeg tog over, når jeg havde fri. Men mens de andre børn legede, badede og hyggede sig, knoklede jeg rundt i kartoffelbedet. Og så kunne mor hele weekenden kritisere den måde, jeg havde gjort tingene på.
Da jeg startede på universitetet, ville jeg gerne tjene lidt ekstra penge om sommeren, men igen fik jeg høvl for ikke at være nok i haven.
Da jeg blev gift, forsøgte min mor straks at trække min mand, Rasmus, ind i havearbejdet men efter nogle uger indså han hurtigt, at arbejdet aldrig endte, og han sagde stop. Mor blev faktisk ret chokeret over, at han ikke ville gøre det for hende men sandheden er, at vi slet ikke har brug for alt det fra haven. For os var det nemmere og billigere bare at handle i Netto end at bruge hele uger i mors have.
Efterhånden kom jeg mindre og mindre, selvom mor kunne kritisere mig i timevis over det. Senere blev jeg gravid, og så droppede jeg helt haven jeg kunne ikke klare varmen.
Efter min datter, Maja, blev født, sprang jeg reelt hele have-sæsonen over, selvom mor mente, at det kunne kombineres på en måde. Men til sidst kunne selv hun se, at det ikke gik med sådan en baby. Hun havde dog allerede lavet planer for næste år.
Mor regnede stærkt med, at når Maja blev lidt større, kunne vi skiftes til at passe hende ude i haven, og jeg ville hjælpe mere med grøntsagerne.
Og barnet får det så godt på landet! I byen er alt fyldt med forurening og støv, men ude på landet er der frisk luft og solskin. Vi køber et lille badebassin og sætter det under parasollen, så kan Maja soppe rundt, drømte mor.
De drømme var ikke ligefrem noget, jeg glædede mig til, men jeg sagde ikke min ærlige mening det ville bare skabe mere ballade. Jeg havde allerede lagt helt andre planer.
Til nytår kom min mand Villys moster Lise på besøg, sammen med hendes mand. De bor tæt på Blåvand, helt ude ved kysten, hvor de har et lille hus. Deres søn er voksen og arbejder i udlandet, så de bor bare to derude.
De inviterede os til at komme og bo hos dem ved Vesterhavet hele sommeren og selvfølgelig helt gratis. De sagde endda, at de ville blive utrolig glade, hvis vi kom.
Først troede jeg, det bare var for høflighedens skyld, men så ringede Lise flere gange til Villy og mindede ham om, at vi altså er meget velkomne. Villy kan ikke tage hele sommeren fri, men kan nemt tage en uge i starten for at køre os op, og en uge i september for at hente os hjem igen.
Vi havde begge rigtig meget lyst til at tage derop, især fordi lægen sagde, at det ville være sundt for Maja at være ved havet. Så jeg sagde ja og mor rasede.
Pludselig blev solen farlig, og hun begyndte at sige, at det ikke var til at være bekendt at bo hos fremmede hele sommeren. Mor insisterede på, at haven jo også var god for barnet. Hun mindede mig igen om den sommer, hun stod alene med alt arbejdet. Nu er jeg fast besluttet på at tage afsted, og det gør hende endnu mere vred.
Men seriøst, hvem vælger haven over Vesterhavet, hvis de kan slippe? Især når vi ikke engang har behov for det, der gror i haven. Vi køber alt, hvad vi skal bruge, i Brugsen. Mors syltetøj og syltede agurker står stadig på rad og række i kælderen. Ingen af os spiser det faktisk vi er vist bare ikke til den slags.
Det slog mig, at man engang imellem er nødt til at vælge sig selv og sin familie til også selvom det betyder, at man skuffer nogen. Man skal ikke leve hele sit liv efter andres forventninger eller traditioner, men tage ansvar for sit eget og sine børns velbefindende. Det er okay at tage imod glæde, frisk luft og nye oplevelser, selvom man må sige nej til gamle forpligtelser. For livet handler ikke kun om pligt det handler om balance, kærlighed og modet til at skabe sine egne minder.
