Sidste år tog vores søn til Fyn for at besøge sin mormor i sommerferien. Han glædede sig sådan, så han havde pakket sin taske flere dage i forvejen og tog afsted uden rigtig at vide, hvornår han ville vende hjem igen.
Mormor forkælede ham virkelig, og hun nød at have barnebarnet på besøg og gav ham al sin opmærksomhed. Han fik stort set lov til det hele ingen grænser der! Så snart Magnus ankom til landsbyen, følte han sig helt fri, og han elskede det. Han har altid set frem til de her ture til mormor. Det er som om, forældrene slet ikke har noget at skulle have sagt. Men i år nåede han slet ikke at smage på den frihed.
For samtidig med at Magnus kom på ferie, kom mormors yngste datter hjem. Hun arbejder som konsulent, så hun er ofte rundt i hele Danmark og bor faktisk sjældent fast et sted. Hun er single, så hun rejser meget i forbindelse med sit job, og ferie er der sjældent tid til. Men Magnus havde egentlig aldrig rigtig tænkt over det, han var vant til, at det kun var mormor og morfar. Hans moster og ham havde mest snakket sammen over Facetime, og de havde ikke set hinanden så tit, så hun havde aldrig rigtig været en del af hans opdragelse. For ham var hun bare den sjove moster, som altid havde en gave med og nærmest virkede som en fe.
Men den her sommer, hvor de boede sammen i et par dage, begyndte moster at kommentere på alt muligt at han smækkede med døren, ikke foldede sit tøj ordentligt sammen og brugte for meget tid på sin telefon. Kort sagt, hun fulgte ham med argusøjne hele tiden. Det tændte ham fuldstændig af. Han gik hen til mormor og sagde, Mormor, min moster er simpelthen så streng! Hvornår tager hun hjem igen?
Mormor prøvede at forklare ham, at hans moster egentlig bare forsøgte at lære ham lidt om livet, og det var ikke for at være sur. Det var hendes måde at opdrage på, og han burde tage imod det med respekt. Men Magnus var ikke helt enig og blev ved med at klage. Til sidst blev han så frustreret, at da moster en dag igen kom med en kommentar, sagde han fra Du bestemmer altså ikke her! Det er kun mormor og morfar, der har lov til at sige noget!
Hans moster trak bare på smilebåndet og brugte bagefter lang tid på at forklare, at hun altså også hørte til i huset, og at hun havde de samme rettigheder som resten af familien. Efter den episode besluttede Magnus sig for at sige undskyld, og siden da har de ikke været oppe at toppes.
Jeg tror, det var der, Magnus begyndte at få et lidt mere nuanceret syn på, hvordan tingene fungerer. Han havde jo bare drømt om at komme væk og koble fuldstændig af men sådan gik det altså ikke. Der var stadig nogen, der holdt øje med ham og bad ham om at tage sig sammen. Ikke meget anderledes end derhjemme, egentlig.
Vi griner stadig af historien den dag i dag, og min søster fik også klart besked på, at hun skal komme på besøg lidt oftere.
