Kære dagbog,
Da jeg var gravid for anden gang, bankede en ung kvinde med en baby på døren til vores lejlighed i Nørrebro. Jeg havde aldrig kunnet forestille mig, at en sådan situation kunne ramme mig, men pludselig stod jeg over for noget, jeg ikke havde forstået i alle år.
Jeg mødte Anders, da jeg var femten. Han var dengang sytten. Fem år senere sagde vi ja til hinanden, og inden for et år var jeg gravid igen. Da vores lille pige, Freja, så til verden, var Anders strålende glad. Han gav hende al sin opmærksomhed og gik i seng med en ekstra gnist for at tjene flere penge.
Anders købte en rummelig toværelseslejlighed i Østerbro, og Freja blev hans højeste prioritet. Han kørte hende til børnehave, til svømmeundervisning og tog hende med på gåture i Dyrehaven, mens vi så tegnefilm sammen på sofaen. Alt syntes perfekt, indtil hverdagen pludselig gik i stykker.
Da jeg var gravid for anden gang, bankede der igen på døren. På dørtrinnet stod en kvinde på omkring tyve år med en lille dreng i armene. Jeg lukkede døren lidt på klem og inviterede hende indenfor. Hun hed Mia og var nitten år gammel Anders anden hustru.
Mia havde for to uger fået en søn og havde besluttet at gøre sin tilstedeværelse kendt. Hun fortalte mig, at de havde været sammen i to år, og at hun ikke ville give slip så let. Jeg ringede til Anders og bad ham komme. Hans svar rystede mig:
Frede, vi har klaret os fint sammen. Lad os holde fast ved det. Jeg vil ikke skilles, men jeg vil heller ikke forlade Mia.
Jeg kunne ikke acceptere det. Med tårer i øjnene greb jeg hans kuffert og smed den ud af døren. Han råbte efter mig:
Skat, du vil fortryde det. Lejligheden står på mit navn, så du og børnene må flytte til en gammel lejlighed ude på forstæderne. Du kan heller ikke regne med underholdsbidrag, min løn er næsten nul. Tænk over, hvordan du skal klare dig.
Det var ubeskriveligt at høre disse ord fra manden, jeg elskede. Jeg vidste nu, at jeg ikke ville have mine børn vokse op i hans nærvær. Anders forlod os med Mia, mens jeg pakkede mine ting og Frejas kuffert og gik ud i vores lille etværelsesrum.
Der var ingen tid til sorg. Anders færdiggjorde hurtigt skilsmissen, og jeg brugte de sidste kroner, jeg havde, på en dygtig advokat. Advokaten sørgede for, at lejligheden blev overdraget til mig og børnene, så jeg behøvede ikke at kræve underhold.
Syv år senere giftede jeg mig igen, denne gang med Jens Kristensen en helt anden mand end Anders. Jens er betænksom, sjov og leverer tryghed. Jeg har indset, at Mia kun havde brug for penge fra min eks, og da Anders stod uden tag over hovedet, smed hun ham ud. Han forsøgte at vende tilbage til mig, men efter hans sidste ord kunne jeg ikke give ham en ny chance.
Nu ser jeg fremad med Freja og min nye familie, stærkere end nogensinde.
