Min mor og jeg havde for nylig en stor konflikt. Vi bor stadig sammen i samme lejlighed, og i årevis har hun forsøgt at få mig til at flytte ud. Hun har dog ikke haft held med det, for jeg er myndigt registreret her. Jeg kan ikke tælle, hvor mange forskellige argumenter jeg har hørt i den tid. Jeg ønskede egentlig bare at have et godt forhold til mine nærmeste.
Måske synes du også, det er mærkeligt at bo sammen med sin mor, når man er 30 år. Jeg er enig, men da min mand og jeg blev gift, havde vi simpelthen ikke andre muligheder. Og da vores børn kom til verden, havde vi hverken tid eller økonomi til at flytte.
Det hænger ofte på økonomien. Min løn er ikke stor, og min mand arbejder hjemmefra og har ikke altid opgaver nogle gange går der flere uger uden arbejde, og hans indtægt afhænger af det. Vi kan kun lige akkurat betale af på billånet, for vi havde virkelig brug for bilen. Det er min mor heller ikke tilfreds med.
Derfor bor vi stadig hos min mor. Det er trods alt nemmere at deles om udgifterne til el, vand og mad. Samtidig kan jeg altid få hjælp med mine drenge, hvilket er en stor fordel. Men de sidste to år har min mor ikke sluppet emnet, og hun insisterer på, at vi skal købe vores eget sted og flytte ud.
Jeg ville virkelig gerne, men hvor skulle vi få sådan et beløb fra? I begyndelsen var hun lidt mere forsigtig, og jeg forklarede roligt, at vi ikke havde mulighed for det, men vi sparer op til det. Men med tiden blev det uudholdeligt, og nu skændes vi over det hele tiden.
Min mand ønsker ikke at blande sig for meget, han vil helst undgå problemer med svigermor, og jeg forstår ham, selvom jeg til tider savner hans støtte.
Men hvad skulle han gøre? Den oplagte løsning er at købe en lejlighed, men vi har ikke råd før billånet er helt betalt.
Jeg ved godt, min mor ønsker lidt fred og ro nu hvor hun er blevet ældre, men det er altså ikke rimeligt bare at smide os ud. Især fordi hun flere gange har nævnt, at hun vil efterlade lejligheden til mig engang hvorfor skulle jeg så flytte ud nu?
For nylig havde vi et voldsomt slagsmål, og nu taler vi slet ikke sammen. Årsagen var, at min tante døde og efterlod en etværelses lejlighed til min mor.
Jeg syntes egentlig det var gode nyheder, for så kunne min mor flytte til en mindre bolig og få den ro hun længe har ønsket sig.
Men min mor erklærede så, at hun ikke ville flytte fra sin lejlighed og nægtede også at give os den nye lejlighed. Hun sagde, at det måtte vi selv klare.
Er det normalt? Hvordan skal vi fortsætte med at tale sammen?
