Fredag aften skrev jeg i min dagbog: For en måned siden tog min kone og jeg lån til en lejlighed i København. Efter vi havde fikset gulve og malet vægge, flyttede vi vores ting ind. Det var ret spændende at stå midt i kaoset, men vi glædede os virkelig til at begynde et nyt kapitel sammen. Vi besluttede os for at lære vores naboer at kende og inviterede ægteparret fra lejligheden på den anden side til at drikke eftermiddagste.
De slubrede teen i sig temmelig hurtigt. Det virkede lidt mærkeligt, men det var først da de fandt ud af, at den unge kvinde var min kone og ikke min datter, at stemningen blev akavet. De forlod hastigt vores lejlighed lige efter. Det var på en halvgrå fredag aften, og vi grinte lidt over hvor hurtigt de forsvandt.
Lørdag morgen blev vi vækket af bank på døren. En politibetjent stod udenfor og bad om at se vores ID både mit og min kones. Jeg må indrømme, jeg blev lidt overrasket, især da betjenten også ville se vores vielsesattest. Vi rodede rundt i flyttekasser og mapper i et kvarter, før vi endelig fandt den. Stressen steg, men vi prøvede at holde humøret oppe.
Betjenten så længe på min kone og mumlede noget om at han havde fået en anmeldelse om, at en mand boede med en mindreårig i denne lejlighed. Vi begyndte at forstå, hvorfor naboerne dagen før var så hastige til at forlade os. Min kone, Astrid, er 26 år jeg selv er 24 men hun ser utrolig ung ud. Folk tror ofte hun går i gymnasiet eller endda folkeskolen.
I butikkerne nægter de at sælge alkohol til hende uden legitimation, og fredag havde hun flettet to fletninger, hvilket gjorde hende endnu yngre at se på, og hun havde også fjernet sin makeup. Situationen er lidt sjov, men alligevel… Jeg besluttede at barbere min skægstubbe væk, så jeg ikke ligner en sur gammel far, der er flyttet ind med sin datter.
Nu må jeg tænke lidt over, hvordan vi fremover præsenterer os for folk måske skal vi tage det som en kompliment, eller måske bare grine af det, og invitere naboerne på wienerbrød næste gang.
