Kære dagbog,
For lidt over ti år siden giftede jeg mig med Mikkel. Vi var begge i starten af trediverne; han som direktør i et større firma i København, og jeg arbejdede i en skønhedssalon i Frederiksberg. Vi fik to børn, gik på barsel, og jeg valgte derefter at holde mig hjemme. Økonomien var god Mikkels løn lå i de øvre tier af lønskalaen, så vi levede bekvemt.
Mikkel var en karriereorienteret mand, ofte væk fra hjemmet, og hans fritid tilbragte han mest sammen med sin mor, Else, som er en lokal skuespillerinde. Hun er dygtig til at dramatisere både sygdom og vredesudbrud, så hun kan fange sin søns opmærksomhed.
En aften ved en familiesammenkomst i vores forældrehus sagde Else til mig:
Mikkel tilhører mig, og hvad du er, er blot hans kone. For ham er familien kun mig! Du må forstå, for du er også mor. Uanset hvad der sker, skal du altid hjælpe din mand!
De ord har sat sig fast. Næste morgen bad jeg Mikkel om at forklare sig. Han forsøgte at retfærdiggøre sin mors opførsel som en dårlig spøg, men jeg så, at noget ikke stemte.
Alt gik ned ad bakke, da Mikkel for sidste år mistede sit job. I desperation søgte han tilflugt i alkohol for at dulme sin tristhed. Jeg måtte igen tage et job i en skønhedssalon for at holde økonomien i live.
Jeg holdt fast i håbet om, at Mikkel en dag ville finde forstanden igen, men hans tilstand blev kun værre. Jeg indgav skilsmisse, og han flyttede ind hos min mor. Jeg følte en lettelse over, at én mund mindre skulle forsørges.
Et par uger senere ringede Else:
Har du glemt, hvad jeg sagde? Du skal altid hjælpe din ægtefælle! Min pension er ikke nok, så jeg kræver, at du sender penge hver måned til Mikkel.
Det var en uventet dristighed. Jeg svarede, at jeg ville anmode om børneunderhold, for det er farens ansvar at forsørge børnene. Else beskyldte mig for at have forårsaget hendes søns nedtur.
Jeg følte mig så presset, at jeg afbrød samtalen. Alligevel er der en knude af kærlighed, der stadig binder mig til min eksmand. Jeg ved dog ikke, hvordan jeg skal leve videre med den følelse.
Ingrid.
