Vaskede op igen. Det er tredje dag, de står i vasken. Ikke engang en ren kop er tilbage. Ventede, ventede Hvad skal jeg gøre? Jeg kom hjem fra arbejde, sulten, sur, træt. Og jeg skal vaske alle tallerkener først, ellers er der intet at spise af.
Og der er heller ikke noget at spise. Jeg tændte for elkedlen og satte gryden på komfuret med vand. I det mindste kan jeg koge nogle pølser. Eller bare koge dem. Jeg er virkelig sulten. Ja, jeg havde aldrig tænkt mig, at jeg skulle lide sådan Og hvilken hønsekødssuppe Malene lavede! Gid jeg havde sådan en suppe nu
Og hvilke småkager! Og wienerbrød med alle mulige fyld. Og spareribs, specialiteterne. Ja, og så orden, så rengøring i huset! Når man kom hjem efter arbejde, skinnede alt. Duften af friskhed overalt. Og nu
Hvorfor lagde jeg ikke mærke til det dengang? Det virkede som om min Malene ikke behøvede noget andet end tøjvask og madlavning
Jeg så Line en dag. Smuk, i kort nederdel og høje hæle. Hun var på vej ud af en frisørsalon. Velplejet, den eneste ene. Det virkede på mig dengang
Jeg gik ikke i saloner, brugte ikke penge på håret, kunne ikke lide at farve det. Og modebutikker gik jeg heller ikke særlig meget op i. Selvom hun også var meget slank og køn. Hun brød sig ikke om alt det feminine. Altid i jeans og sneakers. Løb ud i Brugsen eller rundt i huset.
Jeg elsker en anden! sagde jeg til Malene, da jeg kom hjem. Og jeg forlader dig! Jeg vil ikke lyve for dig.
Malene piskede flødeskum til kagen. Hun vendte sig ikke engang om. Jeg lagde ikke mærke til tårene, der gled ned ad hendes kinder
Jeg blev træt af, at der ved min side ikke var en kvinde, men bare en husmoder. Det var nok derfor, jeg blev så optaget af Line. Og nu vasker jeg op, støvsuger og gør rent. Jeg har stadig ikke lært at lave mad ordentligt, og om natten drømmer jeg indimellem om Malenes wienerbrød
Line har ny manicure nu, så hun kan ikke vaske op. Hun sidder på sofaen og bladrer i et blad, tager i salon for at få håret ordnet. Omkring ligger et par kjoler på gulvet, og jeg er allerede snublet over hendes sko flere gange. Hun ved ikke, hvad hun skal tage på i salonen. Og glasset ved døren det blev ikke taget ind i går, og står stadig.
Hvorfor byttede jeg min kone ud med sådan en doven pige? Det er ikke til at holde ud længe. Skal jeg lave lidt mere pasta? Jeg er så sultenEn duft af brændt pølse bredte sig i køkkenet. Jeg skyndte mig at slukke for komfuret det var allerede for sent. Line sukkede dybt fra sofaen og spurgte, om jeg ikke kunne lave noget lidt mere spændende. Jeg stod der, rastløs, følte tomheden sprede sig helt ind i knoglerne. Fordi alt var blevet omvendt. Det, jeg troede jeg længtes efter, var nu hverdagslarm og forvirring.
Jeg så ud ad vinduet. Sneen begyndte at falde, langsomt, som om den tørrede fortidens spor væk. Et øjeblik mærkede jeg, hvordan Malene kunne få de små, stille øjeblikke til at føles betydningsfulde. Spareribs, wienerbrød, rengøring små gestusser jeg havde overset, men som bar kærlighedens vægt.
Jeg tog min jakke ned fra knagen. Line rystede på hovedet. “Hvor skal du hen?” spurgte hun. Jeg svarede ikke.
Uden for døren mærkede jeg kulden bide. Jeg satte kursen mod det lyse hus, jeg engang kaldte hjem, hvor duften af friskhed og varme fyldte rummet. Så snart jeg stod foran døren, slog det mig: nogle gange skal man miste for at forstå, hvad kærlighed er.
Jeg bankede forsigtigt på, og da døren åbnede, stod Malene lidt overrasket, men med den samme milde varme i øjnene. “Hej,” sagde jeg. “Må jeg komme ind?”
Malene smilede, tog et skridt tilbage og lod mig træde ind. Og jeg vidste, at jeg aldrig vil tage hendes wienerbrød eller hende for givet igen.
