I dag havde Freja et mindre drama på arbejdet og nej, det var ikke en af de sædvanlige mandag-morgen-kaffe-spild begivenheder. En skive æble fløj pludselig gennem luften og ramte Freja. Både kunderne i butikken, kollegaerne, butikschefen og selv direktøren stod og så målløse til.
Man skulle ikke tro, hun er sådan, når man ser på hende, mumlede de besøgende. Kvinden, der leverede denne frugtige fornærmelse, virkede ellers som den rene model på ordentlighed: hun var iklædt en dyr blazer, havde nyklippet hår og manikurede negle. Stiletterne var så blanke, at man kunne spejle sig i dem. Hvad var nu det for noget? De ansatte havde sidst set kvinden for omkring to måneder siden. De havde haft rigeligt tid til at lære hendes teknik at kende, for dengang brugte hun fem timer på at udvælge en kjole.
Er I alle sammen så dovne og uartikulerede? havde hun brokket sig den dag. Ingen havde dog været uhøflige; hun købte kjolen og listede ud ad døren. Og det var den historie troede man. I dag kom hun så tilbage, bestemt som en taxameter, og ville returnere kjolen. Man kunne tro, det skyldtes en fejl, men nej nej hun havde bare haft kjolen på i to måneder, blev træt af farven, og nu skulle den altså tilbage, selvom returfristen var for længst udløbet. Freja smilede høfligt og sagde nej til hendes ønske. Jamen så skriv bare, at det er en fabrikationsfejl, foreslog kvinden. Beklager, det kan vi ikke gøre. Hvis du vil, kan vi sende kjolen til undersøgelse, svarede Freja. Det har jeg ikke tid til. I kan bare sige, det er en fejl, sagde hun nu i et toneleje, der mindede om en cyklon. Vi forstår, du har travlt, svarede Freja, men vi kan altså ikke kalde det en fejl uden eksperter. Skal jeg tage til Tyskland og bytte den? Freja stod og spekulerede over, om det var en international konspiration eller bare en dårlig undskyldning. Kvinden fortsatte, nu med stemmebåndet på overarbejde. Butikschefen kom ud af kontoret og blev mødt af larmen.
Hvad foregår der? Er du direktøren? Jeg får ikke mine penge tilbage! Kan du fortælle mig, hvornår du købte kjolen? Hvorfor er I så besatte af datoen? Kjolen er defekt, den har en plet! Ja, vi kan se en plet, men vi skal have den undersøgt først. Det er vigtigt at vide, om pletten var der fra start…
Det er jo rendyrket svindel og fup, afbrød kvinden direktøren med en decibelstyrke, der kunne vække de døde. Freja tog ordet igen: Beklager, men du har brugt kjolen i to måneder, fået den snavset, og nu vil du returnere den. Vi kan ikke uddele gratis kjoler, og vi kan ikke erstatte den. Og så kom det en flyvende æbleskive, lige midt på Frejas skjorte. Ingen så, hvor kvinden fandt den, det var nærmest magi. Freja følte sig grueligt fornærmet og forlod sin post. Kvinden fortsatte med at diskutere med butikschefen og direktøren.
Skal vi ikke bare give hende pengene og sende hende ud? foreslog butikschefen. Nej, svarede direktøren, som ellers altid ville undgå bøvl, vi kan ikke danse efter hendes pibe. Hun prøver at snyde os, og vi skal ikke lade os manipulere. Hun tog sin telefon frem og ringede til politiet og så var der ellers fest i butikken med både bløde æbler og blå blink.
Kjolen blev i butikken, æbleskiven blev husket, og Freja gik hjem til sin kat, der heldigvis kun brugte æbler til at lege med – og ikke til at skyde efter folk.
