Tænk ikke dårligt om mig
Sofie havde kigget frem til juleferien i en uge, for hun havde planlagt en tur til Røldal endelig mulighed for at lære at stå på ski. Datteren gik på tredje år på Aalborg Universitet, helt på statsligt stipendium. Sofie delte sin begejstring med kollegerne:
Min kække Rigmor behøver ikke betale skolepenge, hun får endda et stipendium. Og jeg kan så endelig forkæle mig selv med ferie og rejser.
Ja, Sofie, din datter er en rigtige perle, i modsætning til min lille ballademager, som kun får sin far til at klare regningerne, mens hun kun hænger på universitetet sagde vennen og kollegaen Nina.
Sofie var afdelingsleder i et stort firma, tjente en fin løn, ejede egen lejlighed og en Kia. Hun havde været skilt fra Jens for tolv år siden; han flyttede tilbage til sine forældre på Fyn og havde glemt, at hun overhovedet var der. Sofie havde ikke ligefrem savnet ham hun havde opdraget Rigmor helt selv, og datteren studerede nu i København og ville sandsynligvis blive der.
Sofie var slank, charmerende, med kastanjebrunt hår i en bob, brune, seriøse øjne og et venligt væsen. Efter skilsmissen havde hun haft nogle korte forhold, men ingen, der kunne få hende til at gifte sig igen.
Hun forberedte sig omhyggeligt til den tougers skitur, en drøm der havde ligget og ventet siden sommeren.
Nina, jeg har lige købt en vinterdragt, som er dyr, men jeg fortjener det selv, grinede Sofie. Endelig skal jeg lære at stå på ski! Du og din mand tager jo ofte på ski, så er jeg bare bagud. Det ville være så smart, hvis vi havde et skiområde tæt på København.
Før nytår holdt firmaet en julefrokost, hvor de drak snaps, sang og gik hver til sit for at nyde ferien.
Sofie, jeg ønsker dig en skøn ferie, sagde Nina. Min mand og jeg tager til hans forældre på Fyn, så vi ses bagefter. Du har jo tre ekstra feriedage, så du kan nyde lidt længere.
Tak, Nina, jeg prøver at slappe af. Jeg plejede normalt at tage på ferie om sommeren, men nu er det vinter.
Sofie fløj af sted til Røldal. Efter ferien mødtes alle i kontoret, udhvilede og klar til at gå i gang igen nogle havde endda brug for flere feriedage.
Hej, Sofie, sagde Nina, da hun så hende. Dine øjne stråler, du ser ud som om du har fået vinger! Du ser virkelig ud til at have haft en god ferie.
Hej, Nina, du aner det ikke, men det var den bedste ferie nogensinde! Røldal, Årdal, og de smukke skibakker jeg svævede! svarede Sofie begejstret.
Har du lært at stå på ski?
Jo da! Og jeg har nydt rød vin, prøvet lækker norsk mad og mødte Mikkel, en instruktør på snowboard.
Så er det ham, du er vild med? spurgte Nina og grinede. Hvem er han?
Den store grund til min entusiasme er snowboardinstruktøren Mikkel. Jeg er faldet pladask for ham, sagde Sofie.
Tillykke, Sofie, endelig noget seriøst i dit liv, lo Nina.
Tak, ven. Mikkel er så betænksom og charmerende, han fik mig til at falde for ham på første øjeblik, sagde Sofie.
Er I seriøse, eller Du tog af sted, han er stadig i Røldal. Hvordan skal det gå videre? spurgte Nina.
Sofie havde tænkt på det, da hun fløj hjem, men Mikkel beroligede hende.
Mellem os er der en kærlighed, som kun findes i film, sagde han. Han viste mig byen, vi spiste på de bedste restauranter, og på en bjergtop med udsigt til sneklædte dale erklærede han sin kærlighed.
Nina nikkede, mens hun lyttede.
Mikkel sagde, at han har ventet på en kvinde som mig i lang tid. Her i området er der mange smukke piger, men kun med mig er der en ægte forbindelse, sagde han.
Fantastisk, Sofie! Hvad nu med fremtiden?
Vi snakkede længe om, at jeg ikke vil forlade min karriere i København, og Mikkel vil heller ikke flytte fra Røldal. Til sidst gik han med på at flytte herop til København for mig, sagde Sofie.
Fedt! Godt gået, Mikkel, roste Nina.
Da tiden kom til, at Sofie skulle hjem, lovede Mikkel, at han snart ville tage af sted.
Jeg skal kun arbejde de sidste to måneder på min kontrakt, og så flyver jeg til dig, sagde han, inden han kørte hende til lufthavnen.
De holdt dagligt kontakt, sendte hinanden kærlige smser, og Sofie fortalte Nina om hver eneste lille detalje.
Mikkels kontrakt sluttede snart, og de skulle mødes om højst to uger. Pludselig fik hun en bekymrende besked:
Jeg faldt under træning, brækkede benet på to steder. Lægerne siger, at jeg skal opereres med det samme, skrev Mikkel.
Sofie ringede med det samme.
Jeg kommer straks, siger jeg, og beder om fri fra arbejdet.
Mikkel svarede:
Du behøver ikke flyve, jeg er på hospitalet. Jeg har brug for 300.000 kroner til operationen og en lille sum, indtil jeg kan arbejde igen. Jeg elsker dig så højt, men her er situationen.
Sofie, forelsket og klar til at gøre alt for sin mand, overførte straks pengene.
Nina blev dog mistænkelig.
Sofie, du sendte ham en stor sum så let. Skal du ikke tjekke hans læge eller ringe til hospitalet? spurgte hun forsigtigt.
Hvad snakker du om, Nina? svarede Sofie med et blik, der fik Nina til at kigge væk.
De talte videre i telefonen, mens Sofie ventede på Mikkels operation og genoptræning. Endelig skrev han igen:
Tak for hjælpen. Jeg lover at betale dig tilbage, så snart jeg er hjemme igen. Vent bare på mig, så er vi snart sammen.
Sofie svarede, at hans helbred var det vigtigste, og at hun ventede tålmodigt.
Da billetkøbet skulle betales, skrev Mikkel, at han manglede 30.000 kroner. Han bad igen om pengene, så han kunne købe billet og komme.
Sofie læste beskeden og blev lidt trist. Nina lagde mærke til hendes humør.
Hvad sker der nu, Sofie?
Sofie viste beskeden. Mikkel skrev i en melankolsk tone:
Mit liv er fyldt af mørke striber, men kun din kærlighed giver mig håb. Tænk ikke dårligt om mig, og send mig pengene, så jeg kan komme.
Nina læste den igen og slog ud med bekymring.
Det lyder som en svindler, Sofie. Det er altid flere penge, han beder om. Du burde tænke dig om.
Mikkel er ærlig, Nina, sagde Sofie. Han har bare en svær periode. Hvem skal hjælpe ham, hvis ikke mig? Du er alt for mistænkelig, svarede hun.
Nina fortsatte:
Jeg bekymrer mig for dig. Du er ikke rig nok til at sende så mange penge til en fremmed. Jeg tror, han er en grådig svindler, og du er ikke den første, der falder i hans fælde. Du skal stoppe med at sende penge, ellers vil du fortryde det.
Sofie tøvede, men så ringede hun til Mikkel.
Jeg kan desværre ikke sende dig penge, jeg har selv en knap økonomi, sagde hun.
Mikkel blev vred:
Så er du grådig, lad mig være i fred, hævde han og lagde på.
Nina sukkede lettet.
Det var det, du skulle høre, sagde hun stille. Sådan en fyr er ikke engang en tiendedel af en rigtig mand. Du vil finde en, der virkelig fortjener dig.
Historien ender med, at Sofie har lukkedøren for svindleren og ser frem mod en fremtid, hvor hun kan stole på de rigtige mennesker.
