Kære dagbog,
For syv år siden gifte jeg mig med Freja, en pige fra en beskeden baggrund i en lille lejlighed på Nørrebro. Min familie lo i ansigtet på mig, for de kunne ikke forstå, hvorfor jeg ville vælge en, der ikke havde penge eller et stort hus. Jeg ved, at mange piger drømmer om en prins på en Mercedes, men jeg havde andre kriterier.
Det var vigtigt for mig, at hun ikke drak alkohol, for jeg har set, hvad det kan gøre for et hjem. Jeg ville have en ægtefælle, som er flittig, ærlig og ikke dovne. Materialistiske ting betød intet om hun havde en Volvo eller et eget værelse i en lejlighed. Jeg kommer fra en arbejdende familie; min mor og far har altid gjort det med hænderne, så vi kender ingen luksus.
Vi var sammen i et år, før vi lovede hinanden ægteskab. Freja havde seks søskende og arbejdede som forsker ved Københavns Universitet. Vi boede i hendes forældres hus sammen med hendes mor og bror, indtil vi kunne flytte ud.
Vores bryllup var en lille ceremoni i en kirke i Roskilde, kun de nærmeste slægtninge og et par venner var til stede. Efter vielsen flyttede vi sammen, men vi var meget forskellige i temperament. Det tog omkring seks måneder, før vi fandt en fælles rytme. Jeg husker første gang, jeg så Frejas tårer, da hun holdt vores første barn i sine arme.
I dag har vi to børn, og Freja tjener omkring 45.000 kr. om måneden som seniorforsker, selvom hun nu arbejder inden for et andet felt end hendes uddannelse. Vi startede med at leje en lejlighed i Hellerup, men for et par år siden købte vi et hus i en forstad til Odense. Livet er stabilt, selvom vi ikke er millionærer.
Vi har stadig uenigheder, men vi taler åbent om dem og lærer at løse konflikter. Det vigtigste er, at vi er sunde, glade og har hinanden. Jeg fejrer hvert år vores bryllupsdag, som vi fejrede for syv og et halvt år siden, og jeg mærker kun mere kærlighed for Freja hver dag. Når han leger med børnene, laver mad til os eller ringer for at høre, om jeg er sulten, er det øjeblikke, der gør mig lykkelig.
En veninde af mig giftede sig med en rig mand, men hun blev bedragerisk behandlet, og han tog penge fra hendes forældre. Hun overvejer skilsmisse, men vil beskytte sine børn. Dette minder mig om, hvor taknemmelig jeg er for den beslutning, jeg tog.
Min lektie er simpel: Vælg den, der deler dine værdier og respekt, ikke den, der har den dyreste bil. Det er ikke pengepungen, men hjertet, der tæller.
