Hvorfor jeg ikke længere inviterer gæster hjem? Det er et valg, jeg har truffet for nylig, og det har intet at gøre med, at jeg vil spare på pengene. Jeg bor i et rækkehus i forstæderne til København, har en lille have og alt, hvad der skal til for at kunne servere et måltid.
Der er flere grunde til, at jeg nu holder døren lukket for besøg. At lave mad til andre kræver meget tid, og så skal der også ryddes op bagefter. Jeg kan godt lave mad faktisk er jeg ret dygtig i køkkenet men jeg nyder ikke at tilbringe en halv dag foran komfuret. For min mand, Lars Nielsen, og vores to børn, Freja og Mikkel, finder jeg på nye, sjove aktiviteter, men for gæster, der skal tilfredsstille alles smag, vil jeg ikke spilde min energi. Når venner eller slægtninge kommer på besøg, er jeg nødt til at bruge timer på madlavning, mens jeg ser dem slappe af og hygge sig. De tilbyder sjældent at hjælpe, fordi de er kommet for at nyde sig selv. Når de så er gået, står jeg med flere timers oprydning.
Jeg tager mig af oprydningen, mens gæsterne stadig er i huset. De efterlader ikke bunker af affald, så huset virker ikke som en skraldespand, men rodet spreder sig alligevel. Møbler flyttes, legetøj fra børnene ligger overalt, sengelinned skal skiftes, og der opstår pletter på duppet og gardinerne. En gang væltede Frejas lillebror en vase fra vindueskarmen; vi måtte samle jord op, vaske gulvet og plante blomsten på ny. Nogle gange knækker de låse eller dørhåndtag.
Det er børnenes ansvar, men jeg kan hverken holde øje med dem hele tiden eller straffe dem for deres handlinger, når deres forældre er optaget af samtaler med andre. Så jeg ender med både at lave mad og at gøre hele huset rent igen.
Gæster vil naturligvis vide mere om vores familieliv. Jeg undgår at vaske tøj, især undertøj, når jeg ved, at der kommer besøgende, og gemmer alt i skabe. Men de beder stadig om at se ind i skabe, og så inspicerer de køkkenet fra top til bund. Det virker som et indtrængen i vores private rum, og det er stressende. Vores lille lejlighed i Aarhus er fyldt med møbler, vaser og hængende blomster, og gæster plukker ofte en gren med for at tage den med hjem.
Jeg har ofte spekuleret på, om det er mig, der er problemet om jeg er den, der behandler gæsters ankomst dårligt. Men efter at have set, hvor mange gæster der har været, indså jeg, at jeg ikke længere vil bruge min kraft og energi på at lave mad og så rydde op bagefter. Jeg foretrækker i stedet at mødes over en kop kaffe på en café, gå en tur i Den Hvide By, og komme hjem til et rent og roligt hus.
Det er bedre at bruge sin energi på de små, men betydningsfulde øjeblikke i hverdagen end på at jagte perfektion for gæster. Sådan finder man roen og glæden i sit eget hjem.
