Man siger jo, at børn er livets lykke. Det samme gælder børnebørn. Jeg er ikke uenig, men kun hvis man har ressourcerne både tid og økonomi til at støtte dem. Min mand og jeg havde én datter. Jeg husker tydeligt, hvordan det var dengang, da hun som 19-årig chokerede os med beskeden om, at hun var gravid og ventede sig. Og ikke bare én, men tvillinger. Hun giftede sig hurtigt.
Alt det føltes som pludselig storm over vores liv. En ung mor med to små børn, og hendes mand var også ganske ung hans løn var kun en lille smule. Det kom til at hvile på os at støtte dem. Min mand og jeg måtte tage ekstra arbejde, for at kunne hjælpe både datter og børnebørn.
I en periode boede de alle hos os. Jeg stod tidligt op hver morgen, havde to jobs, og løb rundt om natten for at passe tvillingerne, så min datter kunne få ro til at hvile sig. Det kunne min krop ikke holde til i længden.
Sådan gik det i næsten tre år, hvor de efterhånden fik lidt bedre styr på tingene, og børnene voksede. Så ringer min datter og fortæller, at hun er gravid igen. Jeg sagde straks, at det nok var bedst med en abort to børn er svært nok at forsørge. Men hun holdt stædigt fast i, at hun ville have barnet. Hun fødte, og hverdagen blev igen fyldt med behov for ekstra penge og hjælp endnu en mund at mætte. Min mand og jeg vendte tilbage til de mange timer på arbejde, selvom svigersønnen begyndte at tjene lidt mere. Men hvordan kan én indkomst række til fem personer?
På et tidspunkt fik min ægtefælle et slagtilfælde, og jeg begyndte selv at mærke hjertet svigte. Det stod klart for mig, at vores helbred ikke kunne klare presset mere. Jeg sagde til min datter, at nu måtte hun og hendes mand klare sig selv. Det næste, der kom fra hende, slog mig helt ud hun ventede sit fjerde barn.
Jeg kunne ikke finde ord. Hvad tænkte de på? Det virkede som om de regnede med, at min mand og jeg kunne hjælpe for evigt. Men det kan vi ikke længere. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu, og jeg frygter folks dømmende blikke, fordi vi ikke kan støtte vores eneste datter mere. Men vi har gjort alt, hvad vi kunne mere end det, måske.
