Astrid har set Nikolaj i fem år, og rundt om hende hviskes det, at nu må det snart være på tide at tage næste skridt. Selvom Nikolaj friede for et halvt år siden, tøver Astrid stadig med at sige ja til ægteskab. Først var Nikolaj tålmodig, men nu mærker han hendes ubeslutsomhed som et tungt tæppe over hverdagen. Astrids forældre spørger hende gentagne gange, om hun da ikke burde være gift på nuværende tidspunkt hun er jo allerede 25.
Sandheden er, at Astrid ikke føler, at Nikolaj er den rette for hende. Selvom de har det fint sammen, hænger en mærkelig uro over hendes tanker, som gråt overskyet vejr fra Nordjylland. Uden at kunne kontrollere det, begynder Astrid at føle sig draget af sin kollega, Viggo. Men Viggo har allerede en kæreste, og ægteskab virker ikke som en del af hans fremtid. Denne fælles usikkerhed mellem dem føles som et silkebånd, der binder dem tættere sammen, og Astrid undrer sig, om det mon er ham, hun egentlig søger.
Presset fra Nikolaj vokser dag for dag, men Astrids hjerte føles stadig blødt som smeltet wienerbrød, ude af stand til at træffe et valg. Til sidst sætter Nikolaj en dato: de skal giftes enten til vinter eller efterår. Modvilligt vælger Astrid vinteren, men beslutningen føles tung som sten i lommen, og hun må til sidst forlade Nikolaj for at søge trøst i sine forældres lune stue, hvor duften af kaffe og nybagt rugbrød hænger i luften.
Imens har en kollega knyttet bånd med sin kæreste og Astrids interesse for Viggo fordamper som dug for solen. Nu sidder hun fast i et søvnigt limbo, ventende på den eneste ene, hun ikke engang ved, hvordan ser ud. Hun spørger sig selv, om hun overhovedet er i stand til at værdsætte det, hun har, eller om hun kun tøver, fordi hendes indre stemme hvisker, at Nikolaj aldrig har været den rigtige.
Astrid fortsætter sin søgen, vandrende som gennem en tåget Københavnergade, altid let ved siden af sig selv, i håb om at møde den, hun er skabt til at være sammen med men tvivlen bliver ved med at snige sig ind: Findes den person overhovedet for mig?
Hvad ville du råde Astrid til? Hvilket skridt skulle hun tage, og hvordan ved man egentlig, hvad der er det rette at gøre?
