Alt begyndte som i en tåget drøm en søndag morgen præcis klokken syv. Freja og hendes mand Mads var netop kommet hjem sent aftenen før, efter en mærkelig bytur i København, og alt de ønskede var at sove til lyden af regn mod vinduet. Men pludselig ringede telefonen, næsten som en hvisken gennem tågen, og på displayet lyste svigermors navn op med rødt. Hun inviterede dem ud til landsbyen ved Roskilde Fjord for at grille.
Trods deres halvsovne protester og forsøg på at sno sig udenom, insisterede svigermorIngrid, hvis stemme havde en sælsom kraft denne morgen. Hun sagde, at hun allerede havde marineret rigeligt med kød til “hele det danske folk”, og det lød som en gåde midt i drømmen. Modstand var nytteløs, og til sidst sagde Freja og Mads “ja”, som om det var talt gennem låg af glas.
Det var ikke kun Frejas svigerforældre, men også hendes svoger Peter og hans nye kone Sidsel, der lige var blevet gift to måneder før og endnu ikke havde børnhvilket føltes som en mærkelig detalje, de alle vidste uden at sige det højt.
Et år sammen med Ingrid havde lært Freja alt om hendes væsenhun havde grådige hænder og klagede altid over pengemangel, selv om hun havde lommer fulde af danske kroner, som hun aldrig brugte. Da det blev for meget at bo under samme tag, var Freja og Mads flyttet i en stivnet drømmeagtig lejlighed i Valby, mens hendes egne forældre flyttede ind i mormors gamle sted i Hellerup, og sådan blev Freja og Mads frie af boliglånets tunge åg.
På denne grå søndag tog de afsted i deres gamle Citroën mod familien, en tur på to timer gennem tågede marker og blinkende motorveje, hvor vejskiltene virkede som gåder. Da de ankom, gled de hurtigt ind i en række absurde gøremål: reparere det skæve plankeværk, plante persille i regnvejret og nusse med tusind blomster, som alle syntes at visne for øjnene af dem. Svigermor foretrak at uddele opgaver, og grillen var kun en undskyldning kødet eksisterede kun som en fjern drøm.
Da Mads, i et sultent øjeblik, nævnte sin tomme mave, udløste det en sorthvid skænderi mellem ham og hans mor, hvor ordene føltes som flyvende fisk. Først sent på aftenen, da lyset blev gråt og vindene lagde sig, kom de til grillen, men her blev de kun mødt af to små pølser pr. næse. Alle sad med blikke som sorte kaffekopper skuffede og sultne.
Efterladt med en bitter eftersmag, tænkte Freja og Mads at hvis bare Ingrid havde fortalt dem, at de skulle hjælpe, ville de have kommet med mad og styrke. Deres forhold til Ingrid blev ikke bedre efter den dagtværtimod voksede afstanden mellem dem som en tyk morgen-dimma.
En uge efter ringede Ingrid igen gennem drømmen, summende som en myg for at invitere til endnu et grillarrangement. Men denne gang lød svigerfarens stemme gennem telefonen som en advarsel fra underverdenen: “Tro hende ikke, hun vil bare have gratis arbejdskraftpølserne eksisterer kun i hendes fantasi!”
Overvældet af udslidte tanker og udmattelse greb Freja og Mads hinandens hænder, slukkede både mobil og dørklokke, og lod sig selv falde hen i en stille, dansk søvn, hvor grillpølser og forældres kald forsvandt som disen over fjorden.
