Vi sad i køkkenet og drak kaffe, mens min venindes søn så tegnefilm. Få minutter senere lød der et frygteligt brag

Det var min velfortjente fridag, og jeg gik og gjorde rent i min lejlighed på Nørrebro. Pludselig ringede telefonen, og min bekendte, Helle, lagde ikke skjul på, at hun og hendes søn kom forbi om bare ti minutter. Uanset hvor meget jeg prøvede at forklare, at jeg var midt i rengøringen, lod det til, hun slet ikke hørte efter.

Kort efter stod de uden for døren. Jeg var ærligt talt ikke så begejstret for besøg, især fordi hendes søn, Mikkel, altid havde ild i rumpen.

Vi sad i køkkenet, drak kaffe fra min Bodum-stempelkande, mens Mikkel så tegnefilm på min tablet. Pludselig lød der et frygteligt brag fra stuen. Jeg løb ind og der lå mit akvarium knust på gulvet. Fiskene lå spredt ud over tæppet, og vandet sivede ned i alle sprækker.

Helle styrtede straks hen til Mikkel for at tjekke, om han var kommet til skade. Jeg begyndte febrilsk at tørre vand op med en karklud for at undgå at oversvømme underboens lejlighed. Da jeg havde fået styr på det værste, sagde Helle, at de nu skulle af sted.

Kan du ikke hjælpe mig med at få tæppet til renseri? spurgte jeg. Nej, Mikkel er dybt rystet, vi må hjem og berolige ham.

Jeg spurgte Mikkel, hvad han lavede ved akvariet. Han forklarede, at en papirsflyver var fløjet ind, så han måtte hente den. Men der var ingen papirsflyver at se han pegede hen mod skabet og sagde, det var derfra han havde den. Efter lidt granskning gik det op for mig: han havde lavet den af mit vielsesbevis.

Så får du bare lavet et nyt, det er vel ikke noget problem, bemærkede Helle køligt.

Selvfølgelig, hvorfor skulle jeg være oprevet? Bare køb et nyt akvarium, få udstedt et nyt vielsesbevis, betale for naboens vandskade og tilmed lod Helle mig forstå, at det var min egen skyld. Jeg skulle aldrig have lagt vielsesbeviset i en skuffe, hvor Mikkel kunne nå det.

Da de endelig var gået, gik jeg ned til min nabo for at sikre mig, alt var i orden. Jeg ryddede op og prøvede at slappe af. Om aftenen tikkede en besked ind fra Helle: nu skyldte jeg hende 700 kroner, fordi de havde været til psykolog Mikkel var blevet skræmt. Jeg svarede ikke, jeg blokerede hendes nummer og lod stilheden tale.

Rating
Mirabile dictu
Vi sad i køkkenet og drak kaffe, mens min venindes søn så tegnefilm. Få minutter senere lød der et frygteligt brag